Sådan set var det ikke fordi Gomer brød sig om sit liv. Faktisk var der ikke noget, der tilfredsstillede ret længe ad gangen. “De skal spise, men ikke blive mætte, de skal hore, men ikke blive mange; for de har svigtet Herren og holder sig til hor og vin” (Hos 4,10). Sagen var, at hun prøvede alt muligt, for at skubbe tomheden væk… Hun fyldte sit liv med elskere. Oplevelser. Beundring. “Kærlighed”. Men intet gav fred. Og heller ikke glæde. Maksimalt et “high”, som holdt i kort tid… Gud ved, at livet uden ham er sådan… Det er ham, som har lagt evigheden i vores hjerter. Trangen er skabt af…

Gomer kendte ikke sin mand, Hoseas. Hun anede ikke, hvad det var for en kærlighed, han havde til hende. Gomer var vant til mænd, som kun gav for at få noget. Og det skulle faktisk helst være billigt. Kærligheden var ikke andet end en salgsvare. Gomer vidste ikke, at Hoseas var anderledes. Så – siden hun ikke kendte ham – så var det nemt at svigte ham. Hun kunne faktisk slet ikke forestille sig, at han kunne give hende noget bedre, end hendes elskere kunne… Og sammen med sine elskere havde Gomer magt. Hun kunne kontrollere noget. Holde tilbage. Kræve. Hoseas’ kærlighed virkede anderledes… Hun forstod den ikke. “Jeg gør…

  På mange måder fik Gomer en virkelig dårlig start i livet. Der står, at hendes far hed Diblajim. Diblajim betyder dobbel portion af rosinkager, og rosinkager blev brugt i afgudsdyrkelsen. (Hos 1,3). Så hendes far var langt væk fra Gud. Så Gomer kendte ikke meget til ret og galt. Kærligheden kendte hun måske heller ikke. Tryghed og sikker forsørgelse havde hun ikke. Gomer blev horkvinde. (vers 2). Hun var en, man foragtede og så ned på. Gik udenom. Sladrede om. Og måske frygtede man hende også, lidt. Gomers liv var ikke nemt. Hendes elskere var hendes liv og tryghed. De var vejen til, at hun trods alt klarede sig. Måske græd…

Jeg nåede til kapitel 38 i 1 Mosebog. Beretningen handler om Juda, hans kone, og hvordan det gik med hans tre sønner og svigerdatteren Tamar. Historien ligger inde mellem et par kapitler, som handler om Josef. Jeg tog mig selv i at tænke – hvorfor er den historie i grunden med? Skøn er den ikke – endnu en grim synd blandt Jakobs sønner: Den ældste søn bliver gift med Tamar, men dør – barnløs. Så får Tamar den næste søn, som ikke vil opfylde sin svogerskabspligt – det vækker Guds mishag, og manden dør. Juda holder nu den tredje søn tilbage. Tamar forklæder sig som prostitueret – og bliver gravid ved sin…

Hold nu op en historie: Jakob er forelsket i Rakel, han arbejder for hende i syv år, brylluppet kommer – og så giver svigerfar i stedet datteren Lea til Jakob – plus Rakel mod syv år mere (1 Mos 29,15-30). Sikke en uretfærdighed! Jakob havde tjent for Rakel i syv år, “men han følte det kun som nogle få dage, fordi han elskede hende” (vers 20). Og “Lea havde matte øjne, mens Rakel var smuk og så dejlig ud. Jakob var forelsket i Rakel” (vers 18). Hvorfor kunne de to elskende da ikke bare have fået hinanden og levet lykkeligt til deres dages ende… Hvorfor skulle Lea nu blandes ind…