Gud ser! og handler…

Hold nu op en historie: Jakob er forelsket i Rakel, han arbejder for hende i syv år, brylluppet kommer – og så giver svigerfar i stedet datteren Lea til Jakob – plus Rakel mod syv år mere (1 Mos 29,15-30).

Sikke en uretfærdighed! Jakob havde tjent for Rakel i syv år, “men han følte det kun som nogle få dage, fordi han elskede hende” (vers 20). Og “Lea havde matte øjne, mens Rakel var smuk og så dejlig ud. Jakob var forelsket i Rakel” (vers 18).

Hvorfor kunne de to elskende da ikke bare have fået hinanden og levet lykkeligt til deres dages ende… Hvorfor skulle Lea nu blandes ind i det – et rædselsfuldt trekantsdrama… Og vi forstår, at Jakob “elskede Rakel højere end Lea” (vers 30)… ja, hvordan kunne han overhovedet holde synet af hende ud…

Men når jeg læser historien, så ser jeg, at Gud ser noget andet, end jeg ser. Gud ser Lea. Stakkels Lea, som var grim, og som ingen ville have, og som ikke selv havde valgt, at hun skulle være en del af det rod, og nu elskede hendes mand hende ikke… “Da Herren så, at Lea blev tilsidesat, åbnede han hendes moderliv, mens Rakel var ufrugtbar” (vers 31).

Fire sønner i rap blev det til, hvor Leas navne til drengene fortæller hendes smertefulde historie: Ruben: “Herren har set til min lidelse. Nu må min mand elske mig”. Simeon: “Herren har hørt, at jeg er tilsidesat, og har givet mig også denne søn”. Levi: “Nu må min mand knytte sig til mig, for jeg har født ham tre sønner”. Juda: “Nu vil jeg takke Herren”.

Menneskers rod – det er ikke Guds ansvar… Men Gud ser til os i vores rod – og han elsker os. Og han gør langt udover, hvad vi forstår. Han ser noget, som vi ikke ser – han handler – og han bliver ved med at elske os.

Også dig!