At modtage

Vi får af Gud. Gaver og talenter. Tilgivelse. Retfærdighed. Tro. Muligheder.

  • At modtage

    Der er ikke noget, Gud ikke kan

    Der er så meget, jeg ikke kan… Så når jeg kommer til et vers som dette: “Der er ikke noget Gud ikke kan” (Luk 1,37), så streger jeg det under. For hallo, det har jeg jo brug for! Ham, der kan! Det gør noget forunderligt ved mig at gribe tanken om, at han kan – ind i alt det jeg ikke kan… Ja… alt muligt der ser umuligt ud… er jo ikke umuligt, hvis Gud kan! Og han kan! Historien omkring verset fortæller virkelig, hvor langt ud i det umulige, Guds muligheder rækker… Jeg mener, hvad tænker du er mest umuligt: At en kvinde skulle få et barn uden at…

  • At modtage

    Det sker, når tiden er inde

    Ordene blev sagt af englen til Gabriel til præsten Zakarias: “Det jeg siger, vil gå i opfyldelse når tiden er inde” (Luk 1,20). Underligt nok, kan man sige, så var det et svært øjeblik for Zakarias. Han stod ellers ansigt til ansigt med englen, som kunne sige: “jeg står ansigt til ansigt med Gud hver dag” (vers 19), han fik at vide, at “din bøn er blevet hørt” (vers 13), og Gabriel kunne fortælle Zakarias, at det var Gud, som havde sendt ham med de gode nyheder om en søn til Zakarias og Elisabeth, som skulle bane vej for Messias. Men alt dette var for meget for Zakarias. Han troede…

  • At modtage

    En historie, som er værd at fortælle

    Jeg kan godt lide den sætning: “Kvinden gjorde det bedste hun kunne” (Mark 14,8). Det var Jesus, der sagde det. Kvinden havde hældt en dyr nardusolie ud over Jesu hoved. Og nogle af de tilstedeværende blev vrede, og de skældte kvinden ud. Ja, med en masse logiske argumenter om, at det, hun gjorde, var ødselt. De så ikke mening i det. De hævdede at forstå en større mening: parfumen kunne være solgt, og pengene givet til de fattige. Ja, kvinden havde givet mange penge for den: “Du kunne have solgt den for mere end hvad en enkelt mand tjener på et helt år” (vers 5). Hun var faktisk gavmild. Hun…

  • At modtage

    Jeg glæder mig – han tager sig af mine prøvelser

    Den dag rørte Gud mig virkelig med denne tekst – på en helt ny måde: “Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags;  I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed.  Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget” (Jak 1,2-3). Der var “prøvelser” i mit liv, som jeg var mat under… Jeg kom til Gud og spurgte ham, hvad han ville gøre ved det… og han gav mig disse vers… med sine ord koblet til ved Ånden i mit indre… og de talte på en…

  • At modtage

    Død – som den skønneste søvn

    Det er virkelig behageligt at sove! Jeg elsker de nætter, hvor jeg oplever absolut ingenting og bare vågner frisk som en fisk om morgenen. Det var en god nat! Hvis jeg dør, tænk så den dag hvor jeg kan vågne på opstandelsens morgen. Friskere end nogensinde! Med Jesus lige foran mine øjne. Klar til en evighed sammen med ham! … Ja, det overgår også min forstand. Og døden – som den skønneste søvn – er ikke noget at frygte, for Jesus har fortalt, hvad døden er. For ham er døden blot som en søvn, for han har magt til at vække os til live igen: ” ‘Vor ven Lazarus sover,…

  • At modtage

    Mødet med Gud – og de blev grebet af frygt

    Åh, mere, mere, ja mere af Gud, tænker jeg. Jeg ønsker mig bare mere af ham. … og så sidder jeg lige med to “mærkelige” beretninger foran mig i Markusevangeliet. Den første er om en storm på en sø, hvor disciplene virkelig bliver bange. Men da de vækker Jesus, truer han ad stormen, det bliver stille, og Jesus spørger: “Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?” Og så kommer det “mærkelige”: “Og de blev grebet af stor frygt og sagde til hinanden: ‘Hvem er dog han, siden både storm og sø adlyder ham?” (Mark 4,40-41). Den næste beretning handler om en dæmonbesat mand, som opfører sig total afsindigt.…

  • At modtage

    En andagtsstund fuld af liv

    Hvad er værre, en at have en kedelige andagtsstund? At hans ord ligesom er tørt og kedeligt og ikke rigtig siger en noget. At det overhovedet ikke er livgivende. Hvis man totalt mangler fornemmelse af, at han er der. OK, Gud, jeg kommer for at få noget fra dig! (Eller gør jeg egentlig ikke… er jeg lige nu bare i gang med en vane, eller hastværk, noget, som lige skal overstås…) OK, Gud, jeg kommer faktisk for at få noget fra dig! Også selvom mit sind og mit krop forsøger at ræse videre med en travl dag… Gud, jeg evner faktisk ikke at stoppe op, hvis ikke du hjælper mig……

  • At modtage

    Lykkes – langt ud over, hvad jeg forstår

    Jeg plejer at læse denne oversættelse: “Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus” (Fil 4,6-7). Jeg har taget imod ordene som noget a la: Gud, tak også for det, jeg ikke forstår, det som er svært, det jeg ikke kan overskue, det, som jeg er usikker på, om vil lykkes – tak fordi du fylder mig med din fred – ja, udover hvad der er naturligt, når noget bekymrer – tak, at jeg kan hvile i tillid til, at alt…

  • At modtage

    Gud giver et enormt afkast

    Tænk for eksempel på et æble… alle kernerne – og hver eneste kerne kan blive til et æbletræ… og på et æbletræ kommer der mange æbler… og hvert eneste æble har kerner nok til mange træer… Sikke et afkast Gud giver! Han er virkelig gavmild. Ja, tænk at arbejde med hans – sikke en succes… Og Jesus siger, at det samme sker, når hans ord modtages i et menneskehjerte. Han sammenligner det med korn i god jord: “Og det korn der havnede i den gode jord, svarer til at budskabet virkelig bærer frugt når nogen hører det og forstår det. Så bliver udbyttet tredive, tres eller hundrede gange så stort…

  • At modtage

    Jeg mærker ham i min længsel

    Ja, jeg længes altid – efter mere af ham! Ja, der kan være uforløste øjeblikke, hvor jeg ikke mærker connection… Men det meste af tiden mærker jeg ham, og længes bare efter mere af ham… Så det, jeg forsøger at “oversætte”, er, at min længsel blot er en “gave” fra ham, det er Helligåndens kalden, fordi Gud ønsker at give mig mere af sig selv, det er Gud, som har lagt længslen efter evigheden i mit hjerte, der, hvor han og jeg aldrig skal skilles mere… Så jeg takker ham for min længsel. Ligesom jeg takker ham for, at han også fylder mig til overflod… stunderne, hvor min glæde over…