At modtage

Lev med Jesus’ tro i dit hjerte

Jeg måtte blade igennem flere generationer af bibeloversættelser, for at finde denne oversættelse på dansk – som lægger sig tættere på den græske tekst end de nyere oversættelser:

“Jeg er korsfæstet med Kristus; alligevel lever jeg, dog ikke jeg mere, men Kristus lever i mig; og hvad jeg nu lever i kødet, det lever jeg i Guds Søns tro, som elskede mig, og gav sig selv hen for mig” (Gal 2,20; 1891-oversættelse).

Det er uvant at leve på en andens tro – vi må jo have vores egen. Det er nok det, der ligger til grund for de nyere oversættelser: At vi skal tro på Jesus, og jeg lever i troen på Jesus. Ja, det gør jeg vel også…

… men – den oprindelige tekst går bare et niveau op: For det er ikke din tro, der skal række til – du kan leve i Jesus’ tro!

Det er så skønt! Det er fuld og total frelse. En frelse, der 100 % hviler på ham og i ham – ikke på noget i mig selv. ALT får jeg af ham! Jeg står på hans tro! Og den var stærk – lige til døden.

Min elskede Jesus… ja, korsfæst mig med dig… Fyld mig med dig! Lad mig leve i din tro! Hvis os alle sammen, hvad det betyder i praksis. Tak, elskede Jesus, at du elsker os så uendelig meget!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *