At blive brugt af ham

At tro sammen

Der sad jeg. Alene hjemme. Lidt ked af det. Tumlede med nogle ting. Følte mig alene…

Så skriver en veninde til mig… en respons på noget andet – men med ord om, at vi har nogle erfaringer med vores liv med Gud, som ligner hinanden.

Du, hvor gjorde det godt! Gud, jeg takker dig for fællesskabet med mennesker! Tak fordi, du lod mig få den respons – lige nu… Tak fordi du bruger en anden til at minde mig om, at jeg ikke er alene…

Nej, jeg var ikke alene! Vi er alle på vandring. Vi tumler alle med ting. Nogle gange gør livet ondt. Men – vi er ikke alene – vi har hinanden!

Paulus skriver det fx sådan: “Trøst derfor hinanden og opbyg hinanden, som I også gør” (1 Thess 5,11).

Det betyder noget, når vi fortæller andre, at de betyder noget for os. Det styrker troen hos en anden, at vi deler, hvordan Gud styrkede vores tro. Vi vokser, når vi lytter til hinandens erfaringer med Gud og med livet.

Tak for dig… ja, tak fordi vi kan dele… Del det med andre… som ringe i vandet… Lad Gud bruge dig – også når du ikke ved det… Lyt til de stille indskydelser… Og velsignelserne spredes! Trøsten spredes! Styrken spredes! Kærligheden vokser!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *