At blive brugt af ham

Til glæde for andre

“Du gør ham til evig velsignelse, du fylder ham med glæde for dit ansigt.” (Sl 21,7)

Det er skønt, når andre bliver glade over noget, jeg gør…

Og endnu større er det, når jeg oplever, at Gud bruger mig for at give sine velsignelser videre til andre. Det fylder mig virkelig med glæde.

Og Gud giver ikke blot sine velsignelser – for at jeg skal have dem… Han fylder mig ikke blot med glæde, for at jeg skal være glad… Han giver – så det flyder over!

Ofte på vej til arbejde beder jeg om, at jeg må være i Guds plan den dag, og han må bruge mig, som han vil, i forhold til andre… En dag da jeg kom tidligt på kontoret, sagde kvinden, som gjorde rent til mig: Du er altid så glad!

Er jeg? tænkte jeg, det må være svar på min bøn om, at Gud må bruge mig, og bringe sine velsignelser videre gennem mig…

En lille ting… Men glæde smitter! Og når Gud fylder os med glæde – så bliver det også til glæde for andre.

Har du lyst til at lytte til en prædiken om glæde, så er den her: Glæde i Herren

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *