• At være elsket

    Gud bryder sig så meget om mig!

    Det gjorde stort indtryk på mig. Min mor delte sit vidnesbyrd. En række kendte historier. Alle kendte jeg. De har været fortalt og genfortalt hele mit liv. Flere af dem har vi oplevet sammen. Men det gjorde stort indtryk på alligevel. Hun fortalte om sine små piger, 7 år og 5 år, som var gået over til naboen for at lege. Men Hanne var ikke hjemme. Så vi gik hjem igen. Og det begyndte at buldre ildevarslende. Tordenvejr var på vej. Mor bad hjemme i køkkenet… Vi stoppede og bad på vejen… Og lige som vi var kommet ind i køkkenet – endnu inden døren var lukket – så blev…

  • At modtage

    De kom udefra – og tilbad Gud

    De vise mænd fra Østerland er blandt de første, som Bibelen nævner, der kom til Jesus. Og de kom udefra. Udenfor jødeland. Fra hedningeland. De havde søgt Gud – som de nu kendte ham – og Gud havde sendt dem til Jesus. Da de kom, vidste de øjensynlig mere om Guds Søn – end ypperstepræsterne og de skriftkloge… Ja, og de havde taget Jesus til sig – som Guds Søn! “Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det” (Matt 2,11). Det gjorde ypperstepræsterne og de skriftkloge ikke… Mit hjerte fyldes med ydmyghed i forhold til alle dem “udefra”…

  • At være sammen med ham

    Ting løses – ved Åndens tilstedeværelse

    Jeg fik en sms med ordene: Gud hører bøn!!! Ja, vi havde stået i noget svært. Vi havde bedt. Vi havde bedt om Helligåndens ledelse. Og Gud havde handlet. Tingene var blevet løst – enkelt – og alt var faldet på plads. Nogle gange ser vores liv ud, som Zerubbabels – der er uoverskuelige bjerge foran os. Og vi kan på ingen måde gennemskue, hvordan det nogensinde skal blive godt… “Dette er Herrens ord til Zerubbabel:Ikke ved magt, og ikke ved styrke,men ved min ånd,siger Hærskarers Herre!Hvad er vel du, store bjerg?Du skal blive til en slette foran Zerubbabel.”(Zak 4,6-7) Forunderligt! Det, der lignede et bjerg i mit liv –…

  • At være sammen med ham

    Hun bad for mig om kraft fra ham

    Jeg hørte hendes ord, hendes bøn for mig: … og jeg beder om, at du vil give Line nye svingfjer som ørnen, hendes ungdoms kraft… Jeg har ofte hørt hende bede disse ord for mig – for vi beder ofte sammen. Og hver gang gør det mit hjerte godt. Det er ord, som rammer mit behov for ham, som er meget større end mig! “Men de, der håber på Herren,får nye kræfter,de får vinger som ørne.De løber uden at blive trætte,de vandrer uden at udmattes.”(Es 40,31) Ja, Gud, du ved… det er sådan, det er… Jeg er træt… orker ikke flere skridt i dette… GUD! Jeg orker ikke! GUD! Og…

  • At digte

    Gud – altid du og jeg

    Gud – altid du og jeg Gudher er jegbrug mig Ja, Gud,med taker jeg her Du, Gudhar givetalt, jeg har Guddu erfantastisk Guddet måjeg fortælle Gudhistorienom dig Gudher er dusammen med mig Gudjeg elsker det –– tid med dig Gudjeg slutterikke med et ”amen” For, Gudtiden med digstopper ikke GudAltidDu og jeg Line Nielsen7. august 2022

  • At være

    Da tiden var inde – handlede han

    Så enkelt er det sagt: “Men da tiden var inde, sendte Gud sin søn” (Gal 4,4; Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk). Gud vidste, at det var det rigtige tidspunkt. Måske det mørkeste tidspunkt, så længslen efter ham var vågnet, og lyset ville blive værdsat. Da tiden var inde. Gud lod sig ikke skubbe til, at han kom tidligere – selvom nogen længtes og bad om det. Gud tøvede ikke, glemte eller blev forsinket, så han kom senere. Da tiden var inde. Tryghed. Ja, og varme og glæde skyller igennem mig. Tiden – på den ene side så uoverskuelig og langsommelig. På den anden side så flygtig og…

  • At være

    Det er ok at græde

    “Græd med de grædende” (Rom 12,15) står der. Der er tidspunkter, hvor vi ikke skal trøste – men græde med den, der græder. Bare være der. Være i det sammen. Der er sorg, man ikke kan gå ud af… Der er noget, der gør ondt, som man ikke bare kan løbe væk fra… At forsøge at kvæle eller skjule, overdøve eller glemme – det gør os snarere u-menneskelige… For en del af det autentiske liv er, at det gør ondt… Og vi må møde det… græde… David fortæller, hvordan han var der, for den sørgende: “Da de var syge,klædte jeg mig i sækog spægede mit legeme med faste.Jeg bad med…

  • At modtage

    Det er en gave ikke at frygte

    Og giveren af denne gave er Gud! Zakarias, Johannes døberens far var “fyldt med Helligånden og profeterede” (Luk 1,67): “og give os at tjene ham uden frygt” (vers 74). Og de to ting hænger sammen: At tjene Gud – og at være uden frygt. Sådan er Guds gave nemlig. Når vi har fokus på Gud, ham som vores center og vores første, når vores ønske er først og fremmest at være hans, at gå hans ærinde og leve for ham – ja, så sætter Gud os fri af alt det andet… og af frygten for hvad alt det andet kan gøre os… Vi forsikres i hjerterne: Gud tager sig af…

  • At være elsket

    Nogen kunne ikke li’ ham, Jesus

    Allerede inden Jesus blev født stod det klart: Nogen ville ikke kunne li’ ham. Ham, der ellers kom for at åbenbare Guds kærlighed. Men kærligheden får nogle gange sat noget på hovedet – og det rammer nogen… Maria stod der hos Elisabeth med fosteret i sin mave. Jublende glad var hun, og i sin lovsang sagde hun blandt andet om den Gud – som hun jo nu også bar under sit hjerte: “Han har øvet vældige gerninger med sin arm,splittet dem, der hovmodige i deres hjertes tanker;han har styrtet de mægtige fra tronen,og han har ophøjet de ringe;sultende har han mættet med gode gaver,og rige har han sendt tomhændet bort.”(Luk…

  • At være sammen med ham

    Hans egne tog ikke imod ham

    Morgen og aften ofrede de dyr, der pegede hen mod Guds lam – men da Guds lam kom, genkendte de ham ikke. “Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham” (Joh 1,11). Det var meningen, at de skulle ha’ taget imod Gud! Selvfølgelig – det var jo deres egen. Og Gud havde givet dem så meget af sig selv… “lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke” (vers 5). De kunne ha’ taget imod ham… men de gjorde det ikke… Hvorfor var de så i mørke? Jesus satte fingeren på det… “I har sat Guds ord ud af kraft af hensyn til jeres overlevering” (Matt…