At digte

Bøn fra mit hjerte

1. Jesus, jeg vil bare sige det hele
Mit hjerte trænger til at dele
Her fra den røde sofa og det gule lampelys

2. Rastløsheden er en fjende
Min hurtighed og travlhed får mig til at rende
Jeg japper en bøn med fraser og et amen

3. Den røde sofa favner mine tårer
Febrilsk skriger blodet i mine årer
Jeg åbner dit ord i min store nød

4. Du, hyrde, der elsker dit vildfarne får
Du lindrer mit hjerte, der slår
Ja, for dig i taknemmelighed

5. Den røde sofa rummer min latter
Jeg danser, jeg råber: Jeg er din datter
Min Bibel er dit kærlighedsbrev

6. Uanset hvordan mit hjerte banker
Hører du alle mine tanker
I mine bønner – med og uden ord

7. Jeg åbner mit hjerte – kom Jesus, kom du!
”Jeg elsker dig” – siger du, hvert eneste nu
Her i den røde sofa under det gule lampelys

Line Nielsen
29. december 2020

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *