• At være sammen med ham

    Kom og se – Jesus inviterer dig indenfor

    Jesus er interesseret i at dele liv med dig. Da han begyndte sin tjeneste annoncerede Johannes Døberen overfor et par af sine disciple: “Se, dér er Guds lam” (Joh 1,36). De fulgte efter, for de ville vide mere. Jesus så dem, og spurgte: “Hvad vil I?” og de svarede: “Rabbi, hvor bor du?” (vers 38). “Kom og se!” sagde Jesus til dem – og de “blev hos ham den dag” (vers 39). Hjemme hos Jesus. God tid til samtale – hjemme hos Jesus – ved hans bord, hans mad måske, i hans omgivelser. Sådan begyndte relationen. Allerede dagen efter havde Jesus dem med til et bryllup i Kana. Jesu familie…

  • At være sammen med ham

    Jesus levede som menneske under syndens skygger

    Jesus blev menneske. Han mødte synd. Han levede med synd. Han levede under syndens skygger. Han, som elskede fred – måtte leve med ufredHan, som elskede hvert eneste menneske – levede under menneskers had.Han, som er sandhed – levede med løgnen.Han, som søgte at løfte mennesker – mødte menneskers hån og foragt.Han, som var Gud, gav afkald på sin guddommelighed – og levede som et menneske med træthed og smerte. Og mennesket Jesus havde ikke det, som skulle til… Han var i konstant kontakt med sin far i himlen og bad inderligt om styrke til hver eneste dag. Han havde brug for sin fars visdom og nærhed for at nå…

  • At være sammen med ham

    Jesus – mødet med enorme kontraster

    Ja, tænk en gang: Selvom han er alle tiders fredsfyrste (Es 9,5) – så bringer hans tilstedeværelse også splid (Matt 10,34-35). Ham, som selv havde givet loven, og som fortalte at den aldrig ville forgå, ja han opfyldte selve loven (Matt 5,17-18) – han blev døbt som forbryder og hængt på et kors (Joh 18,30). Ham, som sætter mennesker fri for Djævelens magt (Joh 18,36) – blev anklaget for at være i ledtog med Djævelen (Matt 9,34). Ja, tænk det fra Guds side, hvordan det var at være Jesus i det, hvordan det har været at være englene i universet, som var vidner til alt det, der skete i denne…

  • At være elsket

    Jesus stillede sig sammen med syndere

    To besynderlige ting skete, da Jesus gik fra et stille liv som tømrer i Nazaret til livet som offentlig forkynder og helbreder. Ja, vi har måske vænnet os til dem… men tænk lige over det: Ham, som aldrig havde syndet, blev døbt i en omvendelsesdåb. Og Ånden førte Jesus ud i ørkenen for at fristes af Djævelen – er det da ikke Åndens opgave at lede os væk fra Djævelen? (Matt 3,6.13-17; 4,1). Jeg ser to fantastiske kærlighedsgerninger! Når jeg står der i vandet for at blive begravet, så står Jesus lige der, ved siden af mig. Da Johannes protesterede – at det var ham, der trængte til at blive…

  • At være elsket

    Gå ikke ind på djævelens betingelser

    Hun gjorde det. Han gjorde det ikke. Eva gik med på djævelens betingelser. Da slangen rejste tvivlens spørgsmål: “Har Gud virkelig sagt…” (1 Mos 3,1), så gik Eva med… og faldt. Jesus gik ikke med på djævelens betingelser. Da fristeren rejste tvivlens spørgsmål: “Hvis du er…” (Matt 4,3), svarede Jesus: “Der står skrevet…” – Gud har sagt! Og Jesus sejrede. Djævelen bruger den samme taktik i dag: Tvivl. Gå ikke med. Gå ikke med det menneske, som forsøger at så tvivl om alting… Gå ikke med når tvivlen opstår i dit eget hjerte… Gå til Guds ord. Til sandheden om tingene. Til hvad Gud tænker og mener om den sag.…

  • At være elsket

    Dette skal du gøre – udlev kærligheden!

    Johannes døberen prædikede lige til hjerterne. Herrens vej skulle banes, ja, kløfterne skulle fyldes og bjergene skulle jævnes – så mennesker kunne se Guds frelse. (Luk 3,4-6). Og det betød, at det ikke var nok bare at blive døbt – for et syns skyld – der skulle være omvendelsens frugt i deres liv! (vers 7-8). Og folket spurgte: Hjælp! Hvad skal vi gøre? Og Johannes giver os det enkle svar: Det handler blot om den virkelige kærlighed. Så der ikke er kløfter imellem mennesker, så vi mennesker ikke som bjerge står i vejen for, at andre kan se Gud. Man er ikke i tvivl om, hvorvidt Guds kærlighed er i…

  • At være elsket

    Jeg opgiver det ikke – selvom det ser umuligt ud

    Vi kan ellers finde en masse ting, som kan se umulige ud… Og jeg finder også nogle i Bibelen. Fx at mørke skal blive ændret til lys. Findes der nogen større kontraster? Mørke. Lys. Nej, vel. Og – så har vi alligevel lært, at det kan være ret let – bare at tænde på en kontakt. Mon det nogen gange er ligeså let for Gud i vores liv? Eller at en bakke skal blive til en slette? Det sker ikke sådan umiddelbart. Og skal det virkelig ske i vores verden, så skal der en hel del arbejde til. Løftet til os lyder sådan her: “Jeg fører de blinde ad veje,…

  • At være elsket

    Hyklerisk eller autentisk? Hvad betyder det?

    Jeg blev for et øjeblik optaget af sproget. Hykler kommer fra det græske ord hipokrités, som betyder ‘skuespiller/skuespillerinde’. Dette følger af verbet hipocrísin, der oversætter at ‘handle/foregive’ – i sammenhæng med at ‘spille en rolle’. Oprindeligt var ordet ikke forbundet med noget negativt, men senere kom det til at udtrykke, at mennesker foregav noget, de ikke var. Og det var sådan, at Jesus brugte det, når han talte til de skriftkloge og farisæerne i Matthæus kapitel 23. “Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed” (vers 27). Jeg tænkte, at det…

  • At modtage

    En enorm livskraft – vidner om livets herre

    Undskyld, nu begynder jeg med at skrive noget virkelig bizart. Altså, når vi nu ved, at når vi dør, så skal vi bare ligesom ‘sove’ et øjeblik, og så vækker Gud os op til det evige liv – som bare er meget bedre end det her. Så – ville det jo egentlig være det nemmeste bare at dø nu – få det hele afsluttet – og så: vupti, evigheden! Men sådan fungerer det ikke i os – heldigvis! Vi ønsker at leve! Vi hænger ved livet. Vi ønsker at leve længe. Vi ønsker at beholde vores kære længe. Ja! Ja! – og jeg tænker: Det er simpelt hen et vidne…

  • At være sammen med ham

    Mit lille bønnehæfte åbnede min glæde over HAM

    Ja, jeg har et lille hæfte, hvor jeg skriver bønnesvar og også nogle gange spørgsmål til Gud. Jeg har tænkt, at en del er det, er det, som står i dette vers: “Husk de undere, han gjorde” (105,5). Så, at når jeg læser og mindes, så fyldes jeg igen af glæde over det, han har gjort for mig. Og at jeg opmuntres i det, jeg står i lige nu med visheden og påmindelsen om, at det, Gud gjorde en gang, kan han gøre igen. Og ja, sådan er det. Og det er virkelig til stor glæde og opmuntring. Men så er det også endnu større end det. Jeg kiggede lige…