Fanget i livets storme…

Livets forskellige storme. Jeg falder igen – bliver fanget af syndens garn – selvom jeg ikke ønsker det… Livets byrder følges tunge, at løfte benene for det næste skridt er noget, jeg skal overvinde… Eller jeg er udsat for, at andre mennesker behandler mig ikke dårligt – det er som de tramper på mig, eller de passerer forbi mig uden at ænse, at jeg er der… Livet er så omskifteligt – det ene øjeblik er det, som jeg går igennem ild… det næste øjeblik igennem vand…

Salme 66 giver os nogle fantastiske billeder, som fortæller os om livets mange prøvelser. Det føles som om, at man totalt mister fodfæstet. Men Gud lader ikke vores fødder vakle! Han er med os i det. Han tillader ikke det onde at røre os – uden at han også kan bruge det til noget. “Alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud,” (Rom 8,28) – selvom det synes ufatteligt, mens det står på…

Pris Gud! Giv ham din lovsang! Det er ordene til os før stormen beskrives… Og han fører os ud til overflod – er afslutningen.

Det er som om, han siger til mig: Lad ikke livets storme stjæle din tillid til mig. Sig tak til mig hver dag – for jeg er der sammen med dig! Også på de mørke dage vil jeg lade mit lysglimt nå dig – at dine fødder aldrig vil vakle! Jeg lærer dig at holde fast i mig – også i mørket – at jeg må blive endnu sødere for dig. Jeg løfter sløret for, at du kommer ud på den anden side!

Fra Salme 66

v8  Pris vor Gud, I folkeslag,
lad lovsangen til ham lyde!
v9  Han holder os i live
og lader ikke vore fødder vakle.
v10  For du prøvede os, Gud,
du lutrede os, som man lutrer sølv;
v11  du lod os gå i fanggarnet,
du lagde byrder på vore hofter;
v12  du lod mennesker ride hen over hovedet på os,
vi måtte gennem ild og vand.
Men så førte du os ud til overflod.