At være elsket

Gå ikke ind på djævelens betingelser

Hun gjorde det. Han gjorde det ikke.

Eva gik med på djævelens betingelser. Da slangen rejste tvivlens spørgsmål: “Har Gud virkelig sagt…” (1 Mos 3,1), så gik Eva med… og faldt.

Jesus gik ikke med på djævelens betingelser. Da fristeren rejste tvivlens spørgsmål: “Hvis du er…” (Matt 4,3), svarede Jesus: “Der står skrevet…” – Gud har sagt! Og Jesus sejrede.

Djævelen bruger den samme taktik i dag: Tvivl. Gå ikke med.

Gå ikke med det menneske, som forsøger at så tvivl om alting…

Gå ikke med når tvivlen opstår i dit eget hjerte…

Gå til Guds ord. Til sandheden om tingene. Til hvad Gud tænker og mener om den sag. Til hans principper. Hvad han har sagt.

Og Gud vil hjælpe dig og give dig styrke! Dit liv skal kun leves på Guds betingelser – og det er kærlighed og nåde, at du sættes fri af frygt og bekymring, at du kan have tillid til Gud til hans hjælp for hver eneste dags udfordringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *