At være elsket

Da drømmen døde og tårerne flød

Mange har prøvet at stå der. Stedet hvor det gik forbi.

Den ene kæreste ville ikke den anden mere.
De havde fundet ud af, at de bare ikke kunne få det til sammen.
Ægteparret, der havde prøvet alt – og blev skilt.

Tårer. Knust drøm. De ville så gerne – kærligheden. Lykken sammen.

Hvorfor gik det ikke?

Ja, til tider er det også spørgsmålet fra alle omkring de to – for begge to er så søde. Hvorfor gik det ikke?

Gud, hvad tænker du?

Jeg elsker dem. Jeg elsker dem begge to uendelig højt. Jeg vil lede dem hver især. Min plan stopper ikke med et knust forhold. Jeg vil plante kærlighed i deres liv.

Men Gud, hvorfor gik det ikke?

Mit kære barn, af en grund og af tusinde grunde er dette en verden, hvor tingene ikke går… Men jeg går aldrig!

Ved du hvad, jeg gør med synd?

“For alle mine synder
kastede du bag dig.”

Es 38,17

Jeg elsker. Jeg tager synden med på et kors. Jeg elsker.

“Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust,
han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.”
“Han læger dem, hvis hjerte er knust,
og forbinder deres sår.”

(Sl 34,19; 147,3)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *