Fadervor – bønnen fra barnet

Bønnen til min far. Den er så enkel. Så tillidsfuld.

Vor Fader – grib mig! Sving mig en tur i luften… Jubii – min far kan alt!
du, som er i himlene! – far, hvordan ser verden ud derfra? Kan du se alt?
Helliget blive dit navn – har vi ikke det samme efternavn, far?
komme dit rige – yeah – jeg vil gerne være i alt det, som du har lavet!
ske din vilje – det er godt, når min far bestemmer!
som i himlen således også på jorden – wau, kan jeg opleve lidt af himlen her?!

giv os i dag vort daglige brød – faaar, jeg er suuulteeen
og forlad os vor skyld – undskyld far, det mente jeg ikke…
som også vi forlader vore skyldnere – ok, far, jeg tilgiver, hvis du siger, jeg skal…
og led os ikke ind i fristelse – må jeg åbne øjnene nu?
men fri os fra det onde – min far er bare den stærkeste i verden!

For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.
(Matt 6,9-13)

Jeg mærker noget dybt, når jeg kommer som et barn til min elskende, himmelske far. Uden ord – så ved hele min krop, at jeg er elsket – og jublende løber jeg ind i favnen på ham – og jeg bliver altid grebet! Jeg er mega stolt af ham – han kan jo alt! Og alt hans er bare så godt og flot og fantastisk. Jeg ønsker, at hele verden skal møde min seje far – og se og opleve alt det fantastiske, han laver! … og i mine tanker hviner jeg af glæde… mine øjne gløder af jubel…

Tillid er heller ikke et ord, jeg behøver at tænke over – sammen med far, så er det bare sådan. Selvfølgelig kalder jeg, når jeg er sulten – jeg ved jo, at han altid giver mig mad. Og det jeg ikke magter – det gør vi sammen – eller jeg gør bare trinvis det, han siger, så lykkes det skridt for skridt… Jeg mærker helt grundlæggende, at jeg behøver ikke at forstå det hele… jeg mærker, at det her, det er overgivelse!

Amen…. far, ih hvor jeg elsker at være din datter!