At være sammen med ham

Ved du, hvad du vil?

Et ja er et ja, og et nej er et nej.

Og faktisk kan det være et nok så belastende, når vi mest mærker nja… eller tja… eller måske… jeg ved ikke lige…

Jesus sagde, at “i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej” (Matt 5,37). Og det er dejligt at være sammen med mennesker, vi kan stole på og som ved, hvad de vil. Men mindst lige så skønt er det, når vi selv er afklarede, og når vi kan stole på os selv.

Af og til er det bare svært… Det er ikke blot på den ene side… på den anden side… Men som Paulus siger: “For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg” (Rom 7,19).

Men Jesus vil hjælpe os! Helt ind i vores hjertedyb vil han hjælpe os med at finde ud af, hvem vi er. Ja, ikke blot det, han vil sætte os fri til være den, vi er. Den, han har skabt os til at være. Og fyldt af Ånden også til at leve det liv, vi egentlig ønsker, og som han kalder os til – men som vi ikke selv får til.

Det er en proces, som aldrig stopper. Så også som kristne vil vi møde ting, vi er usikre på, og hvor vi ikke ved, hvad vi vil. Men Jesus vil hjælpe os til afklaring – og til at slippe det, som måske bare skal være i hans hænder… Og Jesus vil hjælpe os til at udleve, at et ja er et ja, og at et nej er et nej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *