At være elsket

Elsket gennem årets rytme

Jeg stoppede op ved dette vers:

“Så længe jorden står,
skal såtid og høsttid,
kulde og varme,
sommer og vinter,
dag og nat
ikke ophøre.”

(1 Mos 8,22)

Det er Guds løfte om stabilitet. En rytme som ikke vil blive slået i stykker af noget som helst.

Det giver mig en tryg ramme. Jeg ved, hvad der kommer derude. På daglig basis står solen op og går ned… Solen varmer mig og stjernerne glæder mig. Det er muligt at hoppe i vandpytter, og det skræmmer mig ikke, når alle bladene falder af træerne, for jeg ved at forårets festfyrværkeri af vidunderlighed vil gribe alle mine sanser igen.

Sikke en kærlighed! Gennem årets rytme hører jeg, at Gud siger til mig: Jeg elsker dig!

Jeg mærker hans kærlighed, når solen står op efter en dårlig nat. Om det så stormer aldrig så meget i min verden, så fortæller naturens rytme mig, at Gud har styr på det! Hvis alt i mit liv var usikkert, ville det stadig være sikkert, at efter foråret så kommer sommeren.

Sådan elsker Gud dig! Du kan totalt stole på hans trofasthed og omsorg! En uforanderlig evig stærk kærlighed til dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *