Nej, det går bare ikke an at sige, at dette liv er nemt, uden problemer – heller ikke selvom du tjener og følger Gud. Ja, lidelse er en del af pakken. Og Peter siger: “Når I må lide her… ” ikke Hvis I må lige her… (1 Pet 5,10). Næh, for han har lige sagt, at “jeres modstander, Djævelen går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge” (vers 8). Og ja, man kan nærmest sige, at Djævelen er en del af pakken i denne verden… vi kommer bare ikke uden om, at han er her… og at han er – ja, en djævel! Men, vi møder…

Ikke nedbøjet, nej. Ikke knust til jorden. Men forventningsfuld og med løftet hoved – ja, jeg mærker en glæde imellem linjerne: “Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig” (Luk 21,28). Hvad er skønnere, end at noget sker, som man længselsfuldt har ventet på? Hvilken glæde er det ikke, når der sker ting, som fortæller en, at nu sker det! Virkelig! Nu bliver mit håb til virkelighed. Det jeg har drømt om, udfolder sig lige foran mine øjne. Ja… hvad er skønnere end, at “da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed”…

Jesus fortæller os faktisk, at det er utrolig enkelt… Lige så enkelt som at kapitel 25 kommer efter kapitel 24. I Matthæusevangliet kapitel 24 er disciplene optaget af spørgsmålet om verdens ende. Og Jesus folder ud… Jesus sammenligner sit komme med den gang syndfloden kom, og han siger: “Sådan skal også menneskesønnens komme være. Da skal der være to mænd ude på marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage. To kvinder skal male på samme kværn; den ene tages med, og den anden lades tilbage” (vers 39-41). Menneskesønnen kommer altså, hvor der er mænd og kvinder, som passer deres helt normale arbejdsliv. Og Jesus fortsætter: “I ved…

Verdens ende. Der er noget uhyggeligt over det, fordi vi i maven mærker, at så stopper alt det, som vi kender, og som fungerer omkring os… og utrygheden banker på: Hjælp – klarer jeg det? Og hvis man er kristen, så kan det være lidt ambivalent, faktisk, fordi verdens ende jo er alle tiders mest fantastiske begivenhed: Jesus kommer igen – og synden, som vi lider under, kommer til ophør! … Men, hvad nu hvis… klarer jeg det? Lad os derfor tage spørgsmålet lige på: Hvad er det i grunden, du skal klare? Og svaret er: Ingenting. Tager vi hele Bibelens historie, så fortæller den os: Mennesker klarer det ikke…

“Du bevarer freden,for de stoler på dig.”(Es 26,3) Min del: At stole på Gud.Guds del: Han fylder mig med fred. Og ja, det er sandt. Når noget stormer i mit liv… du ved, tankerne bliver ved at køre rundt om det samme, jeg aner ikke, hvordan jeg skal løse det, mine følelser er en blanding af panik og frygt, jeg er ked af det, urolig… og hvis jeg i den tilstand forsøger at sove… så bliver min søvn urolig, rodet – og tankerne bliver ikke mere klare… Altså: Mine tanker bliver ved med at kredse om problemet… og jeg kommer ikke videre… Og erfaringen har lært mig: Jeg må kigge…

Der står om kong Hizkija: “Hizkija havde en usædvanlig stor tillid til Herren” (2 Kong 18,5). Og det havde han faktisk også brug for. Assyrerkongen var stor og stærk, hånede og var klar til at trampe Israel totalt ned. Hizkija reagerede: “Da kong Hizkija fik assyrerkongens budskab, blev han så fortvivlet, at han rev flænger i sit tøj, klædte sig i sæk og aske og gik ind i Herrens hus for at bede” (2 Kong 19,1). Tillid til Gud betyder ikke, at vi ikke reagerer… “Samtidig sendte han Eljakim, Shebna og de ledende præster til profeten Esajas” (vers 2). Tillid til Gud betyder heller ikke, at vi ikke indrager andre…