-
Jeg – Guds barn!
Jeg husker det så tydeligt. Jeg gik i 9. klasse. Og jeg læste 1. Johannesbrev. Dette udsagn blev så stærkt for mig, at det sang indeni mig: “Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det!” (1 Joh 3,1). Jublen fyldte mig! Jeg var et Guds barn! Jeg er det! Sådan siger ordet – og ved sin Ånd gjorde Gud det levende og stærkt indeni mig. Jeg skrev det til en kristen veninde. Noget a la: Jeg er i gang med at læse 1. Johannesbrev… og så læste jeg dette vers: “Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes…
-
Ekstraordinært
“The Teacher calls young and even younger people to turn their ordinary lives into extraordinary lives.” Roberto Badenas
-
Fristelse…
Enhver fristelse handler om valget mellem vores vilje og Guds vilje. Som Jesus sagde: “ikke som jeg vil, men som du vil” (Matt 26,39). Fristelsen består af kampen med en besnærende lyst, hvor djævelen begynder med at få os til at tænke, at noget er logisk eller at lysten er legitim… Johannes omtaler tre ting, som frister os: “(1) kødets lyst, (2) øjnenes lyst og (3) pral med jordisk gods” (1 Joh 2,16). Kødets lyst handler om, at vi giver efter overfor en stærk trang – og lukker ned for vores forstand. Øjnenes lyst handler om, at vi bukker under for et uimodståeligt ønske om, at noget upassende folder sig…
-
Ørken og fristelse
“Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen” (Matt 4,1). Ørkenen. Alene. Du er alene der i ørkenen. Der er stilhed. Ingen mennesker at spørge. Du må bare møde dig selv. Det er, når vi er helt alene i vores inderste, at vi må tage vores sværeste beslutninger. Dem, som ingen andre kan tage for os. Det er vores inderste, som møder de sværeste fristelser. Der, hvor det er mig alene, som møder mit valg og mit ansvar. Der, hvor min frie vilje må stå på mål for den, jeg er. Djævelen ved det… Når vi søger at være alene for at reflektere og…
-
Tro – hvordan?
Ok, når vi nu bliver Guds børn ved troen, når vi bliver frelst ved tro på Jesus, når vi lever i troslydighed – så bliver spørgsmålet interessant: Hvordan kommer jeg overhovedet til at tro? Jeg elsker disse vers: “Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker? Og hvordan skal nogen prædike uden at være udsendt? – som der står skrevet: »Hvor herligt lyder fodtrinene af dem, der bringer godt budskab!« Dog var det ikke alle, der adlød budskabet; for Esajas siger: »Herre, hvem troede…
-
Ved tro
Paulus stod i en tid med spænding. Israelitterne, udvalgt af Gud, som forkastede Guds udvalgte… og hedninger, som nu tog imod den udvalgte. Men vejen til frelse var den samme. Tro på Jesus. For der er kun den ene vej til frelse. “Hvad skal vi så sige? Jo, at hedninger, som ikke stræbte efter retfærdighed, opnåede retfærdighed, men vel at mærke retfærdighed af tro. Israel derimod, som stræbte efter en lov, der kunne føre til retfærdighed, nåede ikke til en sådan lov. Og hvorfor ikke? Fordi de ikke søgte den af tro, men som om den kunne fås af gerninger.” (Rom 9,30-32). Nej… vi kan ikke frelse os selv ved…
-
Med Ånden på vejen
Paulus mødte sig selv – han kom til kort – og han udbrød: “Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme?” Og hans svarer selv: “Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!” (Rom 7,24-25). Svaret er Jesus. Svaret er, at vi ikke kan leve en eneste dag selv… autonomt… Vi må lære, hvad det vil sige, at leve så tæt sammen med Jesus, som grenen der er på vintræet (Joh 15). Den nærhed med Jesus opbygges, idet vi lærer at leve “i lydighed mod Ånden” (Rom 8,4). Vi kan opleve, at vi “drives af Guds ånd” (vers 15). Dvs. at vi dagligt overgiver os til…
-
Et frustrerende dilemma
Ønsker du at være robot? Nej vel! Så er der kun ét alternativ: Valget om at tjene Jesus – det stopper ikke. Vi så i går på, at det gamle i os dør, når vi overgiver os til Jesus. Og nogle gange kan vi næsten blive overraskede over, at vi oplever det samme, som Paulus oplevede: “Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg” (Rom 7,15). Paulus forstår det ikke… og så alligevel: “Så er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig” (vers 17). Sagen er, at så længe vi lever i denne verden, så vil synden være en…
-
Dig eller Jesus
Nu er det som om, at vi er nået til et kernespørgsmål: Hvor meget betyder Jesus for dig? Hvis han skal gøre forskel – hvilken plads skal han så have i dit liv? I går kiggede vi på, at du får herredømme og liv ved én eneste, Jesus Kristus (Rom 5,17). Og det følges ad: herredømme og liv sammen med Jesus Kristus. Ikke herredømme og liv uden Jesus Kristus. Overgivelse til livet med Jesus viser vi igennem dåben. Og den handling udtrykker, at nu er det Jesus, som får hovedpladsen i dit liv (og ikke længere dig selv): “Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også…
-
Én eneste – Jesus Kristus
Nej, det handler ikke grundlæggende om at tro – men om ham, du tror på! Sådan, som Paulus også kæder tingene sammen: “Af ham har vi fået nåde og apostelkald til at føre mennesker i alle folkeslag til troslydighed, hans navn til ære. Blandt dem er også I, som er kaldet til at tilhøre Jesus Kristus” (Rom 1,3-4). Troslydigheden handler om at tilhøre Jesus! Troslydigheden handler om liv til Guds ære! “Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere” (Rom 5,8). Og på grund af det så kan vi “få herredømme og liv ved én eneste, Jesus Kristus” (vers 17). Så handler det ikke om tro nok… For Jesus…