Græsmarken varer bare en kort sommer

Sidste år blev græsplænen til en græsmark, da vi var på forårsferie. Ja, vi kom hjem til det smukkeste syn: græsmarken der blødt svajede for vinden. Først grøn, senere gylden efterhånden som sommeren skred frem. Og i år gentog vi skønheds-successen – om muligt var den endnu smukkere i år.

Mange gange har jeg siddet ved køkkenbordet om morgenen og nydt at se ud på den.

“Græsset tørrer ind, blomsterne visner,
men vor Guds ord forbliver til evig tid.”
(Es 40,8)

Jeg sidder der ved køkkenbordet og fordyber mig i Guds ord. Og – det varer til evig tid – ligesom han er evig. Jeg næres af det, som er evigt! Jeg får noget med mig, som aldrig forsvinder!

Modsat græsset. Modsat blomsterne. Sommeren går hurtigt.

Ja, livet går hurtigt…

Hvor er jeg glad, at Gud har lukket det evige op for mig. Og jeg har lyst til at råbe det ud til hele verden: Husk at lukke op for det evige i dit liv! Livet går så hurtigt. Udsæt ikke HAM!

Til det har vi løftet:

“For som regnen og sneen
falder fra himlen
og ikke vender tilbage dertil,
men væder jorden,
befrugter den og får den til at spire
og giver udsæd til den, der vil så,
og brød til den, der vil spise,
sådan er mit ord, som udgår af min mund;
det vender ikke virkningsløst tilbage til mig,
men det gør min vilje
og udfører mit ærinde.”
(Es 55,10-11)

Brug tid på det evige… Brug tid med Ham… Hans ord vil gøre forskel i dit liv – lige efter løftet!