At være sammen med ham

Og Gud vil lønne dig!

Det, som virkelig gør forskel i dit liv, det er det, som Gud gør.

Det, vi kan gøre, er at connecte med Gud.

Som Jesus siger:

“Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig (Matt 6,6).

“Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig (Matt 6,17-18).

Gud vil lønne dig – det er det, det handler om.

Når du beder – får du. Lyt i bøn til, hvad Gud vil give dig. Kom, for at få det, som han vil give dig.

Når du faster – ja, når du kommer med ‘ingenting’ – så understreger det, at Gud er den, som vil give.

Dit liv med Gud og din brugbarhed med Gud handler ikke om, hvad du har – men om hvad han har, ikke om din styrke – men om styrken han giver, ikke om hvad du kan – men hvad Gud kan.

Connect med Gud! Vær så tæt med Gud at hans kan flyde ind i dig!

Gud vil lønne dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *