Modstand gør smuk

Tænk engang. Kan det virkelig passe? Gør modstand virkelig smuk?

Jeg kom til at tænke på det, da jeg hørte en lille historie om, at violinbuer er lavet af hestehår, og det er modhagerne i hestehårene, som giver den smukke lyd på strengene. Hvis der ingen modhager er i hårene, bliver lyden flad og ingenting.

Så modstand gør smuk!

Gælder det også andre ting i livet?

Jeg fandt dette ordsprog: “Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til” (Ord 27,17).

Og dette vers: “Al opdragelse vækker rigtignok snarere ubehag end glæde, mens den står på, men bagefter bliver frugten fred og retfærdighed for dem, der har gennemgået den” (Hebr 12,11).

Måske er der noget om det…

Hjælp mig og løft min tanke, Herre, når jeg møder modstand… få du det smukke til i mit liv, som tilslibes med tårer som smørelse…