• At være sammen med ham

    Tro – liv

    Wau! Troen åbner døren til alt… “Troen blev regnet Abraham til retfærdighed” (Rom 4,9) – uden, at han havde gjort noget som helst! Andet – end at tro – på Gud! Og vi tror sammen med Abraham på en Gud, “Gud, som gør de døde levende og kalder på det, der ikke er til, så det blev til” (vers 17). Hermed har vi alt! Der er ingen umuligheder. Ingen død kristendom. Ingen gamle synder som holder os fast. Gud vækker os til live af vor åndelige sløvhed og ufølsomhed. Det som overhovedet ikke eksisterede i vores liv af kristent sindelag – det skaber Gud ud af intet. Fordi vi tror…

  • At være sammen med ham

    Jeg har syndet

    Paulus leder os hen til erkendelsen: “Alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus” (Rom 3,23-24). Det er mig. Jeg har syndet. Paulus har fat i jødernes selvforståelse om at have fået Guds ord betroet – og derfor være noget særligt. Og ja, Paulus siger, at det er noget særligt (vers 1-2). Det er virkelig et fortrin, at være født i et hjem, hvor man tror på Gud, så man har lært Gud at kende fra begyndelsen af i sit liv. Men. Det er så det. Paulus spørger: “Har vi så nogen fordel?” Og svarer: “Overhovedet…

  • At være sammen med ham

    Det udenpå…

    Ja, men det er jo det udenpå, vi ser. Så vi er så vant til at dømme på baggrund af det. Om folk (herunder os selv) er gode eller dårlige mennesker… Uha… men heldigvis ved Gud bedre! Men det kradser i os… Vi vil så gerne være bare lidt stolte af det, vi har grebet! Vores forståelse af hans ord… Vores livsstil – som er efter himmelens principper… Vores kirke… Vores tro… Vores… Ja, alt det, som jo er fra Gud! Og som vi har taget imod, som noget godt! Det er det, som Romerbrevet kapitel to handler om. Selvfølgelig, siger Paulus, så betyder ulydighed noget, og der er også…

  • At være sammen med ham

    Din uretfærdighed

    Der er nogle virkelig skrappe vers i Romerbrevets første kapitel om menneskers uretfærdighed. “De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtrøst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, de bagtaler andre….” (vers 29-30) – og listen fortsætter… … med den overraskende udtalelse i næste kapitel: “du, der dømmer, gør jo selv det samme” (Rom 2,1). Jeg havde ellers lige tænkt, at så slem var jeg ikke… Så jeg spørger bare: Har du erkendt dit uretfærdige hjerte? Har jeg? Paulus tager temaet med menneskers uretfærdighed op, efter at han har citeret Det gamle Testamente: “Den retfærdige skal leve af tro” (Rom 1,17). Hans ærinde…

  • At være sammen med ham

    Blive stående

    I går var vi i gang med Joshafats overgivelse til Guds kamp. Det er en beretning, som jeg holder enormt af og har læst mange gange. For – hvor vil jeg gerne, at Gud vinder mine umulige kampe! Og, helt ærlig, jeg kan ikke altid finde ud af at give mine kampe til Gud med det samme… og så falder jeg nogle gange på vejen… Så – nu hvor jeg kiggede på beretningen igen, så hæftede jeg mig særligt ved denne sætning: “Men alligevel er det ikke jer, der skal kæmpe; I skal blot stille jer op og blive stående, så vil I se Herren frelse jer” (2 Krøn 20,17).…

  • At modtage,  At være sammen med ham

    Overgivelsens kamp

    Jeg har prøvet at kæmpe kampe, som det ikke lykkedes mig at vinde. Og der er så mange kampe at kæmpe: Tage-sig-sammen-kampen, selvdisciplins-kampen, tålmodighedens kamp, overbærenhedens kamp, prioriterings-kampen… You name it… Kong Joshafat vandt den største kamp! Overgivelsens kamp! Og den så i grunden slet ikke så stor ud… Han blev truet af en fjende. Han blev bange – og så gik han bare med det samme til Gud! Han inddrog folket ved at indkalde dem til faste. Og så sagde han det til Gud, lige som det var: “Vi ved ikke, hvad vi skal gøre, men vores øjne er rettet mod dig” (2 Krøn 20,12). Gud gav ham et…

  • At være elsket

    Nu!

    Ja, helt ærlig, nogle ting skal man bare ikke udsætte… Den der med “i morgen”… åh, hvem har ikke oplevet, at det er blevet til mange gange “i morgen”… Oprydning på skrivebordet, sortering i tøj jeg ikke bruger, leve lidt sundere, sende en sms til en, ringe til min onkel… Nå, men pyt så – når vi kommer til de ting, som man bare ikke skal udsætte – så er der kun én ting, jeg vil nævne: Udsæt ikke oplevelsen af hvor meget Jesus elsker dig! Og smag så lige på det… Tænk på et liv, hvor du mærker, hvor meget Jesus elsker dig! Hvilken forskel vil det gøre? Altså, virkelig…

  • At blive brugt af ham

    Mod og overgivelse

    Kong Asa havde lige oplevet den stærke historie om Gud – sejren, som Gud gav (se andagten for i går). Og nu kom Guds ånd med et budskab til ham om en stærkere overgivelse til Gud. Juda havde i langt tid været uden Gud – uden præster, som kunne undervise dem og uden Guds lov. Selvom folket var gledet væk fra Gud, så søgte de alligevel til Gud i deres nød – og oplevede, at Gud var der for dem! Nu kommer Gud med en opmuntring til dem: “Fat mod, og lad ikke hænderne synke, for I vil få løn for jeres gerning” (2 Krøn 15,7). … og jeg skal…

  • At være sammen med ham

    Historien om Gud

    Det kræver ikke megen matematik at se forskel på disse to tal: 1.000.000 og 300.000! Historien er en historie om mennesker i krig – men den virkelige historie er om Gud – om Gud i dit liv, faktisk! Så – første historie: “Nubieren Zera rykkede ud mod dem med en hær på en million mand og tre hundrede vogne” (2 Krøn 14,8). Asa, judas konge, havde derimod kun “en hær på tre hundrede tusind judæere” (vers 7). Men historien er, at Asa gik direkte til Gud – og så kommer den virkelige historie. Asa råbte til Gud – med disse indsigtsfulde og tillidsfulde ord: “Herre, for dig er der ingen…