Hun var ung. Hun kom ind i kirken. Siger til den første, hun hilser på: Hvad gør man her? Jeg aner det ikke, jeg har aldrig været i en kirke før. Hun får en plads. Nogle andre unge sætter sig ved siden af hende. Hun er opvokset i et ateistisk hjem. Men hun har besluttet, at nu vil hun gerne finde ud af noget mere om ham, Gud. Og de vil rigtig gerne hjælpe hende med bibelstudier. Wau! Gud kalder. Her var en der lyttede. Og Gud ledte hende til et sted, hvor hun kunne lære ham bedre at kende. Hvem er du? Er du som hende, der ikke rigtig…

Følelsen af at være alene… Den kan overvælde… Ikke mindst hvis den er kombineret med følelsen af, at alle andre har noget med hinanden… Så er man endnu mere alene… Men følelsen af at være alene, kan også være der, selvom man er sammen… Sammen – men uden at det inderste rører hinanden… uden at man føler sig forstået… Man kan føle sig efterladt… alene… Alle andre er gået videre… Andre steder hen… Alle andre har nogen, de er nærmere… Lige der – i den følelsesmæssige smerte – se op – se Jesus! Han vil møde dig… selv! Da han forberedte disciplene på sin himmelfart, sagde han: “Jeg vil ikke…

Ja, der står om drengen Jesus: “Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham” (Luk 2,40). Længe har jeg været så optaget af Guds nåde overfor syndere… Og det var det jo ikke i forhold til Jesus… Og jeg måtte lige ha’ gang i ordbogen, hvad ordet ‘nåde’ egentlig dækker over. Og der står også, at nåde er: “velvilje fra en højtstående person eller autoritet”. Og ja, barnet Jesus var jo ikke mere modent, end et barn nu er… Og mennesket Jesus havde brug for Guds omsorg, beskyttelse og nærhed lige som alle os andre. Jesus havde givet afkald og var blevet…

Babyer ved (næsten) ingenting. Heller ikke baby Jesus. Der står om barnet Jesus, at han “gik frem i visdom og vækst” (Luk 2,52). Og jeg stoppede op ved tanken om, at Jesus også voksede i forståelsen af, at han var Guds Søn. Hvornår mon Maria fortalte ham om englens besøg den gang, han blev undfanget? Gad vide hvornår han læste Mika 5,1 “Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i Israel” – og tænkte, at det passede sammen med, at han var født i Betlehem? Hvornår kiggede han mon for første gang på offerlammet og vidste, at én…

”Mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde” (Luk 2,6). Maria havde nu båret Guds Søn i 9 måneder. Og som alle andre kvinder – ”i smerte skal du føde børn” (1 Mos 3,16) – måtte Maria føde barnet. Men bagefter kunne hun med en mors glæde knuge den lille ind til sit bryst. Livet havde ikke været det samme efter HAN var kommet ind i hendes liv. Ja, bogstavelig talt. Mødet med Elisabeth havde styrket hendes tro. Josefs oplevelser havde vist hende, at dette virkelig var Herrens plan. Retsindig, som han var, ville han sende hende væk, da hun ventede barnet. Hvem kunne tro på sådan en…

Zakarias havde fået at vide af Gabriel, at hans bønner var blevet hørt. Endelig. Han havde bedt i mange år, og han og Elisabeth var bare blevet ældre. Børn var der ikke kommet nogen af. Men nu havde Gabriel sagt: ”Frygt ikke, Zakarias! For din bøn er hørt. Din hustru Elisabeth skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes” (Luk 1,13). Var ordene søde? Et stærkt bønnesvar? Mærkeligt nok ikke helt… For hvordan kunne han tro det? Efter alle de år? Næh, egentlig havde han ikke bedt om et tegn… Men englen havde alligevel givet en slags tegn… ikke et af dem, man drømmer om: ”Du…