At være sammen med ham

Lad os finde ud af mere om ham, Gud

Hun var ung. Hun kom ind i kirken. Siger til den første, hun hilser på: Hvad gør man her? Jeg aner det ikke, jeg har aldrig været i en kirke før.

Hun får en plads. Nogle andre unge sætter sig ved siden af hende. Hun er opvokset i et ateistisk hjem. Men hun har besluttet, at nu vil hun gerne finde ud af noget mere om ham, Gud. Og de vil rigtig gerne hjælpe hende med bibelstudier.

Wau! Gud kalder. Her var en der lyttede. Og Gud ledte hende til et sted, hvor hun kunne lære ham bedre at kende.

Hvem er du?

Er du som hende, der ikke rigtig kender ham?

Er du fyldt af længsel efter at dele Gud med en anden?

Tak og pris til Gud! Han længes efter at vi alle sammen skal lære ham bedre at kende. Personligt synes jeg, at det er den største tanke jeg står med, når et år afsluttes og et nyt begynder: I dag kender jeg Jesus bedre, end jeg gjorde for et år siden – og om et år så kender jeg ham bedre, end jeg gør nu.

Gud vil det samme i dit liv! Uanset hvor du er nu! Du vil lære ham bedre at kende næste år – og han vil bruge dig til at dele det med andre.

“Før de kalder, svarer jeg, endnu mens de taler, hører jeg” (Es 65,24)

“Med egne ører skal du høre et ord, der lyder bag dig: ‘Her er vejen, den skal I følge’ “ (Es 30,21).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *