At være sammen med ham

Et tip…

Jeg vil videregive Marias tip: “Gør, hvad som helst han siger til jer” (Joh 2,5).

Hun havde lige fortalt Jesus, at der ikke var mere vin. Uden at foreslå nogen løsning, uden at få hans løfte om en løsning. Og så er det, at hun siger til tjenerne, at de skal gøre hvad som helst, som Jesus måtte bede dem om.

Det var tro. Tillid.

Det var vin de manglede – og Jesus bad dem fylde seks vandkar med vand! Det var der jo ikke meget vin over… Dernæst skulle de lade skafferen testsmage… vandet?… næh, for nu var det – virkelig blevet til vin! God vin!

Ja, gør alt, hvad han siger… også udover hvad der giver mening for dig! Jesus lader meningen udfolde sig.

Det var et tegn, som åbenbarede hans herlighed! Guddommens herlighed. Skaberkraften – som kan skabe noget, som ikke er. Også for dig! I dit liv!

Lad mig tilføje et tip mere… Læs hans ord – så du ved, hvad han siger… Og når du gør det, så vil han også igennem ordet åbenbare sin herlighed for dig! Du vil opleve tegnet og miraklet: Det her, det sagde han til mig!… Og gør så det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *