Manden, som blev allermest fristet

Jesus.

Ja, Jesus blev fristet langt mere noget menneske nogen sinde vil blive fristet.

For djævelens hovedpointe med fristelser er, at vi agerer skilt fra Gud. Djævelen forsøger at få os til at tro, at vi kan selv. At vi ikke har brug for en Gud. At vi godt kan vurdere ting selv. At have tillid til os selv først og fremmest – og så kommer Gud i anden række… (hvilket måske betyder slet ikke?).

Sådan begyndte det hele med Eva.

Sådan var kampen for Jesus.

Sådan er vores kamp.

Men der er en stor forskel på mig og Jesus. Jeg er mega svag – og ind imellem opdager jeg det. At jeg faktisk ikke kan selv. Men Jesus havde det faktisk i sig, at han kunne selv – for han var jo også Gud. Og djævelen forsøgte at få Jesus til at bruge sin guddommelige styrke – til at gøre det selv, uafhængigt af Gud.

Hvorfor skulle det være forkert at spise efter 40 dages faste? Eller hvorfor var det galt at gøre sten til brød? Ikke i sig selv forkert – men det var ikke Guds plan for Jesus der og da… og da slet ikke som et bevis på, at han var Guds søn.

“Frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset!” (Matt 27,40), lød det til sidst i Jesu liv.

For mig ville det aldrig blive en fristelse at gøre sten til brød eller at stige ned fra korset. For jeg kan ikke. Men Jesus kunne. Men han gjorde det ikke. Han blev et menneske blandt mennesker og valgte at leve sådan: “Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre” (Joh 5,19).

Jesus blev fristet svarende til den, han var: “fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd” (Hebr 4,15).

For Jesus bestod det “hårde arbejde” i forhold til fristelse i det samme, som det gør for os: At være tæt med Far! Bruge tid sammen med Far! Overgive vores vilje til ham. Overgive os selv til ham. Leve af det vi får fra ham hver dag.

“Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund” (Matt 4,4).

“Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din.” (Luk 22,42).

Rettelse: det “hårde arbejde” er også et sødt arbejde… Sødt, fordi samværet med Jesus er så skønt… Når jeg her skriver det “hårde arbejde”, så er det fordi, det er her, kampen virkelig står: Kobler vi os med Gud, eller gør vi ikke? Relationer vokser kun, hvis de får tid.

Giv Jesus din tid! Så tager han sig af djævelen!
Giv Jesus dit fokus! Så giver han dig alt andet!