• At blive brugt af ham

    En guddommelig plan – to kvinder mødes

    Så “i de dage brød Maria op og skyndte sig til en by i Judæas bjergland; hun gik ind i Zakarias’ hus og hilste Elisabeth” (Luk 1,39-40). Ja, selvfølgelig skulle Maria besøge Elisabeth. Var det måske ikke, som om Gud selv havde givet Maria et tegn: Elisabeth! Da englen Gabriel havde fortalt Maria om Jesusbarnet, som hun nu bar, havde han fortalt, at den gamle, ufrugtbare Elisabeth var gravid! For “intet er umuligt for Gud!” (vers 37). Selvfølgelig måtte Maria se sin kære slægtning. De var jo to tjenerinder! Under Herrens specielle kald som mødre for to særlige babyer. Og som Elisabeth gik der – favnet af Gud i den…

  • At blive brugt af ham

    Gud var i gang med noget større

    Gud var i gang med noget stort. Elisabeth var blevet gravid. Endelig. Efter alle de år. Og hun skulle være mor – ikke bare til et helt almindeligt barn, men til Johannes. Og det var Gud, der havde bestemt, at han skulle hedde Johannes. Allerede fra mors liv skulle han fyldes med Helligånden – og så skulle han gå foran! Foran HAM! (Luk 1,13-17). Det var stort. Og så var det samtidig større. For et andet sted var der en ung kvinde, Maria, som også fik besøg af Gabriel. Endnu en baby skulle fødes. Maria skulle kalde sin søn Jesus. Gud havde også valgt det navn. Og det var Helligånden,…

  • At modtage

    En troende kvinde, som nok bar sin smerte

    Livet havde ikke bare været let. Hun levende i en kultur og på en tid, hvor kvindens rolle var at blive mor. Og “Elisabeth var ufrugtbar”. Nu “var de begge højt oppe i årene” – så det så der ikke ud til at blive ændret på. (Luk 1,7). Elisabeth troede på Gud, ja “de var begge retfærdige for Gud og levede uangribeligt efter alle Herrens bud og forskrifter” (vers 6). Og Gud – ja, han var ved at sætte noget stort i gang! Og Elisabeth og Zakarias skulle være en del af det – som forældre til Johannes Døberen. Zakarias havde svært ved at tro det. Men ikke længe efter…

  • At være elsket

    En mission, der vil noget: Åbn døren til Himmerige!

    Altså, hvad har du tænkt dig, at Jesus’ kald til mission egentlig går ud på? Hvad synes du om den her? “Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget” (Matt 16,19). Hold op, smag på ordene – er det ikke fantastisk: Du har fået nøglerne til Himmeriget… Altså – du kan lukke døren til Guds rige op… Fordi nogen møder dig – så mærker de, at døren til Himmerige er vidt åben! Fordi nogen møder dig – så mærker de, hvor velkomne de er! Ja, fordi nogen møder dig – så mærker nogen, der aldrig rigtig har oplevet kærligheden, at de er højt elskede. Fordi nogen møder dig, så mærker de,…

  • At være sammen med ham

    Citat Jesus: Min kirke – vil du være med?

    Pludselig lagde jeg mærke til det lille ord ‘min’, der hvor Jesus siger: “På den klippe vil jeg bygge min kirke” (Matt 16,18). Jeg elsker, at Jesus er min klippe: “Den klippe var Kristus” (1 Kor 10,4). Jeg elsker, at Jesus siger: jeg bygger min kirke! Ja, det er jo ham, som er grundlaget, fundamentet – “I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten” (Ef 2,20). Altså – hør lige, hvor stærkt det lyder: Hey, må jeg invitere dig med hen til Jesus’ kirke? …. Ja, den er helt hans… Ja, det er ham, som er fundamentet for alt, hvad der sker… Ja, det…

  • At være elsket

    Fra vilde tanker til fred

    Stunderne, hvor de vilde tanker ræser rundt – ikke bare i sindet – men i kroppen: Bekymringer! Der er intet som bekymringer, der kan stjæle livskraft og glæde… Det er pinefuldt, når de griber kroppen, og hvileløsheden tager over… Og lige der, kommer Herrens stærke ord til os gennem Paulus: “Glæd jer altid i Herren!Jeg siger atter: Glæd jer!Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker.Herren er nær.Vær ikke bekymrede for noget,men bring i alle forholdjeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.” OK – det var din og min del! Jeg kalder det: Fokus på Jesus! Når vi koncentrerer os om at fokusere på ham –…

  • At være elsket

    Det smertefulde liv – Jesu liv, dit liv

    Der er noget, der aldrig bliver nemt… Og det var ikke en nem vej, Jesus havde valgt for sig selv. Men han elskede så højt, at han måtte gå den: “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv” (Joh 3,16). Og nu var tidspunktet kommet, hvor han “begyndte at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag” (Matt 16,21). Det brød de sig bestemt ikke om. Og Jesus fortsatte:…

  • At være elsket

    En syg verden… med en fremtid

    Jeg kiggede ind i november. Lunt vejr. Jeg nød det. De mange farver i skoven. Mildheden i luften. Ikke at skulle have så meget tøj på. Jeg mødte ham i skoven. Jeg var ude på mountainbike og stoppede for en snak. Kommenterede, at jeg nød skoven – ja, sagde han, den topper nu. Kommenterede, at jeg nød det milde vejr – men det er sygt, sagde han, på det her tidspunkt skulle vi have haft frost mindst tre gange… Og det gør forskel, for det, der sker i skoven… Som jeg cyklede videre, tænkte jeg videre over det. En syg verden… Naturen, ja, og Guds vidunderlige løfte: “Så længe jorden…

  • At være elsket

    Kom til et sted uden forbandelse

    Det begyndte så godt – og “Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var” (1 Mos 1,31). Men sådan fortsatte det ikke. Den snedige slange ville ikke Gud. Og menneskene valgte at lytte til slangen. Øv. Nu var det en verden med synd. En verden med forbandelser. En serie af forbandelser ramte jorden. Slangen blev forbandet, fordi den havde været medium for fristeren. Jorden blev forbandet pga. menneskets synd. Jorden blev atter forbandet, fordi Kain myrdede Abel. Og Kana’ans slægt blev forbandet, fordi Kana’an uden respekt forholdte sig til sin far, Noas, fuldskab og nøgenhed. (1 Mos 2,14.17; 4,11-12; 9,25). Onde historier. Da mennesket…

  • At være elsket

    Et sted for kærlighed

    Det var meningen, at mennesket kun skulle opleve kærlighed, glæde, velvære. Gud skabte stedet – og da det var klar, skabte han Adam og Eva. “Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst, og der satte han det menneske, han havde formet” (1 Mos 2,8). Og Eden betyder pleasure/fornøjelse – et sted for en dyb glæde og tilfredshed, et sted hvor mennesket kunne være mættet med fryd over livet. Gud havde fyldt luften med fugle til fryd for både øje og øre, pelsklædte kæledyr gik på jorden, og der var dyr i sjove former og samtidig fuldendt smukt design, dufte fra blomster og frugter, varme fra solen og…