Guds bliver mit. Se her: Men jeg vil synge om din styrke, juble om morgenen over din trofasthed. For du er min borg, en tilflugt, når jeg er i nød. Min styrke, dig vil jeg lovsynge, for Gud er min borg, Min trofaste Gud. (Sl 59,17-18) David oplevede igen sin magtesløshed… salmen er skrevet, “dengang Saul sendte folk ud for at bevogte huset og dræbe ham” (vers 1). Men Gud svigtede ikke David. For Gud er trofast! Og David begyndte sin morgen med at fokusere på Guds trofasthed og Guds styrke… det var det, som skulle få ham igennem dagen! Og så sker det forunderlige: Guds styrke bliver Davids styrke.…

Jep – det er altid sæson for disse frugter. Jeg elsker, når disse frugter er til stede: “Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse” (Gal 5,22-23). Det er vidunderligt at blive behandlet med venlighed og tålmodighed. Det er skønt at mærke, når verden bliver mødt med et mildt sindelag. Jeg vokser, når jeg mærker, at jeg er elsket. Trofaste venner holder jeg kontakten med. Og når Gud har fyldt mig med glæde og fred – så føler jeg, at jeg kan møde alt andet. Og selvom selvbeherskelse kan være svær… så er det noget helt andet, hvis jeg er fyldt med glæde og fred……

Fordi han er trofast! Da jeg kiggede på bibeltekster med “tak” i – så indeholdt mange af dem trofasthed. Her kommer en: “Halleluja. Tak Herren, for han er god, hans trofasthed varer til evig tid. Tak gudernes Gud, hans trofasthed varer til evig tid. Tak herrernes Herre, hans trofasthed varer til evig tid.” Salme 136,1-3 Videre kiggede jeg på tekster med “trofasthed” – og jeg vil dele disse: “I din trofasthed ledte du det folk, du havde udfriet, i din styrke førte du dem til din hellige bolig” (2 Mos 15,13). “Men jeg beder til dig i nådens tid, Herre, svar mig i din store trofasthed, Gud, med din sikre…

Ja, sådan er det: Fristelse er en del af livet i denne verden. Åh, nogle gange går der kludder i det, når jeg bliver fristet: Hjælp – nu bliver jeg fristet – jeg falder i… Og så falder jeg i. Jeg kan føle, at synden har så stærkt greb om mig, at fristelsen i sig selv er beskidt som synden… Men – det er den ikke. Jeg kan også ønske, at Gud vil fjerne fristelsen… men så længe, at jeg har en fri vilje, så sker det muligvis ikke… i denne verden. For selv Jesus har oplevet fristelse – uden at det blev til synd: “For vi har ikke en…

Det er virkelig sandt, at “dødens brændinger omgav mig”, for David var forfulgt af Saul, og han var bange: “undergangens floder slog mig med rædsel” (2 Sam 22,5). Han råbte! Og desperationens skrig nåede Herren: “Han hørte mig fra sit tempel, mit råb nåede hans ører” (vers 7). Næh… det er ikke fordi, Gud ikke kan høre, at vi råber til ham. Men nogle gange kan vi bare ikke andet! Livet er så voldsomt og mørkt, at vi ikke kan andet… Og – Gud hører! David oplevede, at Gud “rakte ud fra det høje og greb mig, han trak mig op af de vældige vande”, “han gør min fod let…