Fristelse – en del af det

Ja, sådan er det: Fristelse er en del af livet i denne verden.

Åh, nogle gange går der kludder i det, når jeg bliver fristet: Hjælp – nu bliver jeg fristet – jeg falder i… Og så falder jeg i. Jeg kan føle, at synden har så stærkt greb om mig, at fristelsen i sig selv er beskidt som synden… Men – det er den ikke.

Jeg kan også ønske, at Gud vil fjerne fristelsen… men så længe, at jeg har en fri vilje, så sker det muligvis ikke… i denne verden.

For selv Jesus har oplevet fristelse – uden at det blev til synd:

“For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd” (Hebr 4,15). Så Jesus forstår mig. Han forstår kampen med fristelsen – og han giver mig det stærke løfte:

“Lad os altså derfor med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid” (vers 16). Der er en vej ud af fristelse, som ikke går igennem synd!

“For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes” (Hebr 2,18).

Jeg har brug for hjælp! Ja, helt grundlæggende – må jeg være ærlig at sige – for nogle gange har jeg lyst til at synde… Ja, jeg bliver altid skamfuld over det… men det er sådan. Synden er så naturlig… men Jesus fortæller mig, at det ikke behøver at være sådan, for “Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden” (1 Mos 3,11).

Jesus, jeg råber min bøn til dig om befrielse fra mig selv… Selvom jeg nogle gange ikke vil det – så vil jeg, at du sætter fjendskab mellem mig og alle djævelens principper og karaktertræk, fristelser og ondskab. Giv mig nåde! Nåde til at gøre noget andet end jeg naturligt ville gøre. Barmhjertighed til frihed. Du har selv sagt, at du vil hjælpe! Og du ved hvordan – tak og pris, for det ved jeg ikke. Gør det, min elskede frelser!