At være sammen med ham

Guds hjælp – bedre end menneskers

“Det er bedre at søge hjælp hos Gud
end at stole på mennesker.
Det er bedre at søge hjælp hos Gud
end at stole på magtfulde mænd.”

(Sl 118,8-9)

Bare for at sætte trumf på: Det hjælper ikke en gang, hvis det er magtfulde mænd, man stoler på.

Har du oplevet at blive skuffet af mennesker? Hvorfor/hvorfor ikke?

Har du oplevet at blive skuffet af Gud? Hvorfor/hvorfor ikke?

Har du oplevet, at det er bedre at søge hjælp hos Gud end at stole på mennesker? Hvem går du til først?

Åh, det kan være så let at styrte hen til et menneske, når der er noget. Det er ligesom så håndgribeligt. Vi kan direkte høre hvad hinanden siger. Der kan godt være en vis langsommelighed over at lytte efter, hvad Gud siger… måske…

Men – hvad er det der ekstra, der gør, at det er bedre at søge hjælp hos Gud?

Jeg vil foreslå fred indeni. At jeg oplever, om alt andet falder væk – så står jeg alligevel, så længe jeg står med Gud. En hvile i at når jeg oplever, at jeg står i hans tanke – så skal jeg ikke spekulere på, om nu det ene eller andet menneske har det bedste forslag, for jeg hviler i Guds plan. Så jeg behøver ikke at søge at tilfredsstille mennesker (for at have alliancer). Og – Gud skuffer ikke! Svigter ikke! Stopper ikke med at elske mig!

(Bibeltekst fra Bibelen 2020)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *