• At modtage

    Forstanden rækker ikke

    Jeg løber panden mod en mur, når jeg forsøger at styre det, som jeg ikke kan styre… Jeg bliver træt, når mine tanker bliver ved med at kredse om noget, som jeg ikke kan løse ved at tænke på det… Jesus præsenterer en enkelhed for os, som går ud over vores forstand: “Du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige” (Matt 11,25). De umyndige, det er børnene. Her finder vi det enkle, tilliden, barnetroen – det er nok, at far kan finde ud af det – jeg behøver ikke selv at klare det. Gud er her! Og han åbenbarer sig for mig. Han leder mig…

  • At blive brugt af ham

    Gud leder

    Gud, hvad skal jeg skrive om? Jeg sidder og kigger på skærmen, jeg bladrer lidt frem og tilbage i min bibel. Læser et dejligt skriftsted her og der, men ingenting fænger. Jeg synes, at Gud har fyldt mig så meget de sidste dage… hvorfor er de oplevelser ligesom væk… Gud, hvad skal jeg skrive om? Så er det, at jeg kommer til at tænke på en kær veninde, jeg har. Hun har gang på gang fortalt mig, at hende og hendes mand blev gevaldig opmuntret over at dagens stykke talte lige ind i deres situation… Hvordan vidste Line det? Spørger de hinanden… selvom både de og jeg ved det: Gud…

  • At være elsket

    Davids Søn døde

    David bad og fastede. Han lagde sig på jorden, og han undlod at spise. David ydmygede sig for Herren. David havde syndet – og gjort op sammen med Herren. Herren havde sagt: “Så tilgiver Herren din synd. Du skal ikke dø. Men siden du har givet Herrens fjender anledning til at spotte, skal den søn, du har fået, dø” (2 Sam 12,13-14). Nu bad David for drengens liv. Da barnet blev sygt, helbredte Gud det ikke. Drengen døde – og først da rejste David sig. Han måtte leve videre. Davids Søn døde! Ja, Jesus døde! En uskyldig for mig, som er skyldig. Jeg mærker ind i mine knogler, at det…

  • At modtage

    Hans magt…

    … ind i min magtesløshed. Ja, min magt formår ingenting… men hans magt er anderledes! Virkelig! Gud brugte magt, da han førte israelitterne ud af Egypten. Vildt. En flok slaver uden noget (næsten da, for de havde Gud!) – og så et stærkt, rigt folk, en førende våbenmagt, en vinder-nation. Israelitterne sagde: Nu går vi! Og egypterne sagde: Nej, I gør ikke! Men det kan nok være, at egypterne efterhånden blev mundlamme: “De blev grebet af skræk og rædsel, for din arms magt blev de stumme som sten” (2 Mos 15,16). Gud adlød ikke deres vilje om at undertrykke. Hans vilje er aldrig, at nogen skal undertrykke nogen andre –…

  • At modtage

    Nåde nok? i magtesløshed

    Er Guds nåde mig nok – ind i min magtesløshed? Gud sagde til Paulus: “Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed” (2 Kor 12,9). Nåde nok… Efter at jeg nu har kigget på “nåde” i Bibelen – ja, så tænker jeg: Ja! Guds nåde er virkelig nok! Det eneste sted jeg ønsker at være – det er i hans nåde. Jesus, din nåde er nok for mig! Du beskytter mig med din nåde, du er som et skjold, så alt det, der vil gøre mig ondt ikke får lov at tage mit liv (Sl 5,13). Din nåde varer hele mit liv, ikke et øjeblik vil jeg…

  • At modtage

    Nåde – svar på magtesløshed

    Hvem kan ikke føle trang til at græde, hvis man virkelig føler sig magtesløs? Jeg er i øjeblikket optaget af, at Gud siger: “Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed” (2 kor 12,9). Så Guds nåde er et svar på min magtesløshed. Men hvad er det så for en nåde? Hvad gør den i mit liv? Så jeg er i gang med en bibelordbog… og finder skønne perler… “Græd ikke! Han viser dig nåde, når du råber til ham; når han hører det, svarer han dig” (Es 20,19). Så hans nåde gør, at jeg ikke behøver at græde… Min magtesløshed er ikke magtesløs… fordi hans magt…

  • At give respons

    Kig i hans øjne

    Se nu denne abe… en vervet monkey… Jeg har haft sådan en. Da vi boede i Uganda. Mit kærlighedsforhold til Nelson var stærkt! Åh, hvor var den skøn. Og sjov. Når jeg kaldte på den om morgenen, så hoppede den gnækkende op på min hånd, jeg tog den op til halsen, og vi gav morgenklem… Den sad ved min skulder, når jeg hængte vasketøj op. Den lå og sov (da den var lille!) på mit skød, når jeg sad og arbejdede på computeren. Jeg kunne fortælle mange historier om skønne Nelson-abe! Og med til historierne hører, at Nelson var en synder. En bevidst synder. Som dog kun ville erkende sin…

  • At blive brugt af ham

    Flyder igennem dig

    Altså – ikke bare noget du får – og deler, ikke bare velsignelser, som du giver videre – men levende strømme, som flyder igennem dig! Læs en gang: “Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv” (Joh 4,14). Jesus ønsker sådan et forhold. Det hænger sammen med hans kald til os: “Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen” (Mark 16,15). Evangeliet. De gode nyheder. Nogen har brug for at høre det! “Fortæl om alt det, Gud har gjort mod dig” (Luk 8,39)… og der er nye kapitler til historien hver dag… for Gud bliver ved… Gud…

  • At være sammen med ham

    Magtesløs – stærk

    Gud, jeg forstår det ikke, hvad betyder det: “For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk.”? (2 Kor 12,10). Gud og jeg er langt fra færdige med at pakke dette spørgsmål ud sammen. Men her er nogle af de ting, som Gud har givet mig i mit hjerte. Det betyder, at du erkender, at der er ting i dit liv, som du ikke kan styre. Hold op med at blive ved med at forsøge det – det er bare en omvej – giv slip, overgiv dem – lad mig… Vov at være i din magtesløshed – den kan blive en velsignelse for dig – for når du erkender, at…

  • At være sammen med ham

    Vær ikke hovmodig

    Hvad er det i grunden at være hovmodig? Det må være noget slemt – for Gud tillod en engel fra Satan at slå Paulus, for at han ikke skulle blive hovmodig… Og sådan i udgangspunktet, så ville jeg egentlig tænke, at Gud ville holde Satans engle væk fra mig… (2 Kor 12,7). Hovmodige er vi, når vi tror, at alt det gode i vores liv er vores egen fortjeneste. Vi har helt glemt Gud. (5 Mos 8,14). Hovmodige er vi, når vi tiltager os religiøse rettigheder, som ikke tilkommer os. (2 Krøn 26,16). Hovmodige er vi, når ikke er langmodige med vores medmennesker, men i stedet dømmer dem… vi, som ikke…