At være sammen med ham

Mørket – frygt ikke

I virkeligheden kan vi vel frygte alt omkring mørket. Billederne vi lægger ind i mørket er fulde af noget, vi kan være bange for.

En mørk fremtid – er en fremtid, hvor vi rammes af ulykke og sorg. Noget, der ligger i mørke – er ukendt og hermed usikkert. Er vi i et personligt mørke – er vi deprimerede, uden at se en vej frem.

Jesus siger: “Jeg er verdens lys” (Joh 8,12). Lyset – modsætningen til mørket.

Men der er mere til mørket end det… I begyndelsen skabte han en verden, som indeholdt natten – og alt var godt. Natten var dog ikke kulsort – det var om natten, at man så månen og alle de vidunderlige stjerner.

Om Gud ved vi, at “så er mørket ikke mørke for dig, natten er lys som dagen, mørket er som lyset” (Sl 139,12). Og selveste hans tilstedeværelse har vi i det, som er mørkt for os – han bærer vores ulykke og sorg, fremtid og depression – så vi ikke knuses – og mere end det – han bærer os!

Men der er mere om mørket… i morgen vil jeg dele nogle tanker om mørkets kvaliteter…

… og helt ærlig… det går ud over, hvad jeg forstår… For samtidig med at lys i så mange billeder er mørket overlegen – at lyset er godt og mørket ondt – så er der ikke noget sted, hvor Gud ikke kan være… og når han er i mørket, så er det ikke et ondt mørke længere… Så ser vi stjernerne klarere… så favner hans velsigner os mere end mørket omklamrer os… Så ser vi lys i mørket! En anden slags lys…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *