Ja, lad os slå det fast: Gud hører ikke dine bønner, på grund af din veltalenhed. Heller ikke på grund af din godhed. Slet ikke fordi du fortjener. Og hør lige – hvorfor beder du egentlig? Jeg mener, er grunden for en bøn om, at Gud skal gøre noget, ikke netop fordi at du faktisk ikke kan selv? Beder du ikke, fordi noget gør ondt? Se lige det for dig… fra Guds perspektiv: Han er din elskende far. Og nu ser han dig, en søn eller datter, som han elsker så højt, ha’ det skidt. Han ser, at det der, det er bare ved at vride livet ud af dig……

Mine dage er fulde af så mange oplevelser sammen med dig, Jesus. Jeg bliver glad – bare fordi du er med… For tiden nyder jeg rigtig meget alt det, du har skabt! Rovfuglene. Åh, så var der pludselig tre musvåger, som cirklede deroppe – og jeg kunne bare se deres smukke tegninger. Modtag mit frydefulde hvin, kære Jesus! Jeg er vild med det, du har lavet! Og jeg er vild med dig – for du har skabt så meget, så smukt, fordi du elsker mig, for at fryde mig! Tusind tak! Og for leden så jeg for første gang – i al fald på en bevidst måde – de toppede…

Hvad gør man med de nætter, hvor man sover dårligere…? Det er nemt at blive enige om, at det er mægtig træls, hvis man ikke kan sove, når man ligger i sin seng – for at sove… Og der er såmænd nok at frustreres over i denne ufrivillige søvnløse tilstand… At man ikke har energi til det dagen efter for eksempel, eller også bare at løsningen af udfordringer sjældent er så glidende i den tilstand… Så hvad gør man? Jeg fandt disse salmevers: “Det er godt at takke Herrenog at lovsynge dit navn, du den Højeste,at forkynde din godhed om morgenenog din trofasthed om natten”(Sl 92,2-3) Ja, tak Gud! Bed!…

Det var tydeligt at mærke, at hendes liv gjorde ondt… Der var en resignation… men også en nærmest hektisk utryghed… Hendes eget fyldte det hele… jeg lyttede… Og bad – Gud, du er den, som “læger dem, hvis hjerte er knust, og forbinder deres sår” (Sl 147,3). Læg hende. Løft hendes blik, så hun må se dig… Du er den, som “bringer de hjælpeløse på fode” (vers 6), og ja, far, hun synes så hjælpeløs i al sin smerte… Lad hende se, at du “er stor, mægtig i styrke”, at din “indsigt er uden mål” (vers 5). Løft hendes stemme til “takkesang til” dig, at hun må lovsynge dig med…