Lea

Lea

Lea, Lea, din skæbne var hård
Din smerte jeg ikke forstår

Dine matte øjne – ville du bare gå
Jeg ønsker Rakel og Jakob, hinanden få

Din tilstedeværelse ødelægger lidt det hele
For nu må Rakel pludselig sin Jakob dele

Dele med dig, storesøster, hvilken plage
Aldrig alene med sin ægtemage…

Huf, altid ønskede jeg dig af historien ud
Men pludselig så jeg en anden – Gud

Og Gud så dig – og åbnede dit moderliv
Du fødte børn, som Jakobs viv

I drengenes navne jeg læser din smerte
Du ønsker så meget, at Jakob favner dit hjerte

Men tre drenge bringer jer ingen veje
Jakobs kærlighed du ikke eje

Men så med den fjerde, noget andet sker
Du takker Gud, jeg i verset ser

”Nu vil jeg takke Herren,” sagde du
Hvad har han mon givet dig, nu?

Intet er jo ændret – derhjemme
Men du har fået en anden stemme

Pludselig mit hjerte forstår din fred
Gud har hævet dig over omstændighed

Et vidne så stærkt lige ind i mit liv
Ӂh, Gud, i alt mit Рdig selv Рmig giv

Løft mig til tak, alle mine dage
så bliver end ikke smerten en plage

Hæv også mig over omstændighed
Giv mig din evige hjertefred”

Lea, jeg takker dig for at vidne for mig
Dit liv har bidraget til at ændre mig

Over 1 Mosebog 29,15-35
Line Nielsen
4. juli 2022

Skriv et svar