• At modtage

    Det sker, når han åbenbarer sig for dig

    Jesus rækker ud med en meget stærk invitation til dig. Først priser han Gud for, at Gud åbenbarer sig selv for os som for hjælpeløse og afhængige børn – at møde Gud handler nemlig ikke om, hvad du kan, men om Gud, som åbenbarer sig for dig (Matt 11,25). Jesus siger: “Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for” (Matt 11,27) – og Jesus vil åbenbare sig for dig. Og nu kommer, hvad der sker, når han åbenbarer sig for dig. Han siger til dig: “Kom til mig, alle I, som slider…

  • At modtage

    Kom i din tomhed – han vil åbenbare sig for dig

    Hvis Gud – som ser i det skjulte – vil lønne mig – så må det vil betyde, at jeg ser ham, som er skjult? Jesus sagde: “Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig” (Matt 6,6). JA! Det er jo sådan, det er. Jesus siger i samme bjergprædiken: “En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules” (Matt 5,14). Og – det er ikke meningen, at Jesus skal forblive skjult for os – han kom jo netop for at åbenbare…

  • At være sammen med ham

    Og Gud vil lønne dig!

    Det, som virkelig gør forskel i dit liv, det er det, som Gud gør. Det, vi kan gøre, er at connecte med Gud. Som Jesus siger: “Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig“ (Matt 6,6). “Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig“ (Matt 6,17-18). Gud vil lønne dig –…

  • At modtage

    Bed bønner, Gud hører – og bliv ved!

    Har du nogensinde tænkt på Gud som en gammel sur mand? Nej, vel. Og heller ikke som en lidt modstræbende ven, der ikke rigtig ved, om han gider forholde sig til dig? Nej, da! Jesus fortæller en lignelse, hvor en lidt muggen person beskrives som modstykke til, at sådan er Gud i al fald ikke! Ja, som et argument for, at Gud – han hører bøn! Lignelsen og Jesu brug af den finder du i Lukasevangeliet 11,5-13, og Jesus fortæller den som svar på disciplenes forespørgsel: “Herre, lær os at bede” (vers 1). Først lærer Jesus dem den enkle bøn: Fadervor. Og så fortsætter han med historien om, at du…

  • At være sammen med ham

    Bøn – sådan skal du (ikke) gøre!

    Ja, Jesus fortæller om bøn i kontrast. Først: Dette skal du ikke gøre – og så: dette kan du gøre. Brug ikke bøn som en måde, hvor du bliver set at mennesker. Det har slet ikke noget med bøn til Gud at gøre, siger Jesus. I stedet siger han: “Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig” (Matt 6,6). Bøn handler ikke om, at du skal have sagt en masse ord til Gud, forklaret det hele måske eller foreslået ham, hvad han…

  • At modtage

    Jesus gør det – også på afstand

    Jeg havde netop fordybet mig i historien om helberedelsen af den kongelige embedsmands søn i Johannesevangeliet 4,43-54. Og den slutter med verset: “Dette sit andet tegn gjorde Jesus, efter at han var kommet fra Judæa til Galilæa.” Andet tegn? Hvad var så det første tegn? spurgte jeg mig selv… Jo, i samme by, Kana i Galilæa, var det første tegn, at Jesus gjorde vand til vin ved et bryllup (Joh 2,1-11). Hmm, tænkte jeg, er der mon nogen paralleler i de to beretninger? Den første og den anden. Og ja, det fandt jeg. Lad mig dele en enkelt parallel. I beretningen med vand til vin siger Jesus til dem: “Fyld…

  • At være sammen med ham

    Vær fyldt af Helligånden – og bed så!

    Jeg tænker lige, at det er bøn, som virkelig gør forskel – når vi er fyldt af Helligånden, altså: “I skal altid være fyldt af Helligånden når I beder for andre og for jer selv. I skal koncentrere jer og blive ved med at bede for alle dem der tror på Kristus. I skal også bede for mig så de rigtige ord kommer til mig, og jeg får mod til at stå frem og forklare den hemmelighed der er gemt i budskabet om Kristus. Det er jo min opgave som repræsentant for Kristus, også her i fængslet. Bed om at jeg må blive ved med at arbejde åbent for budskabet…

  • At være sammen med ham

    Vilde bønner fra mit hjerte

    Gud, min Gud… dine tanker er så meget større end mine… og mit hjerte længes efter at bede efter dit hjertes tanker… Jeg læser ordet: “Jeg beder om at I må få indsigt i at Kristus’ kærlighed langt overstiger det, vi kan forstå, så I bliver fyldt med alt det Gud rummer” (Ef 3,19). Og jeg tager alt det, jeg ikke forstår ind i min bøn… Gud vil du åbne havet for mig, så jeg kan gå igennem det…Vil du lade manna falde ned fra himlen, så jeg kan mættes…Jeg har ikke tænkt på at bede om, at jeg skal kunne gå på vandet…Heller ikke om kraft til at vække…

  • At blive brugt af ham

    De fik det mod, de bad om

    Hvem ville ikke blive utrygge, hvis en fra ens gruppe kommer i fængsel? Puha, vil jeg også blive fængslet…? Peter og Johannes havde netop været i fængsel og var blevet løsladt med et forbud om ikke at tale offentligt om Jesus. Peter og Johannes havde sagt: “Vi kan ikke lade være med at fortælle om det vi har set og hørt” (ApG 4,20). Nu var de igen sammen med de andre kristne og fortalte dem om alt, hvad der var sket. De kristne bad sammen, og de sagde blandt andet: “Når du hører deres trusler i dag, Herre, så giv os mod til at tale på dine vegne” (vers 29).…

  • At blive brugt af ham

    Hold fast ved at bede!

    Jeg stregede denne sætning under: “De holdt nemlig fast ved at bede sammen hver dag” (ApG 1,14), og så sidder jeg lige nu og stiller spørgsmål i tankerne: Hvad fik dem til at holde fast? Hvad bad de om? Sagde de mon det samme hver dag? Oplevede de det livgivende eller trættende at bede sammen så tit? Hvad kan vi lære af dem i forhold til bøn? Den lille beretning giver nogle hint… Jesus var lige blevet løftet op til himlen lige for øjnene af dem. Og engle havde sagt til dem, at han ville komme igen på samme måde, som han tog af sted. (Vers 9-11). Måske bad de…