-
Fortalte en hane om Guds kærlighed?
Ja, vi kan ikke spørge Peter om alt det, der skete i ham, efter at hanen havde galet. Fortalte hanen ham, at Jesus elskede ham? Jeg så pludselig noget nyt i mit bibelstudie, som jeg bare må dele med dig! Og det handler om hanen. Som jeg har delt før, elsker jeg at bruge farver i mit bibelstudie – det får ting til at træde frem, og jeg ser ting, som jeg ikke har set før. Lige nu er jeg i gang med Johannesevangeliet i en engelsk bibel. Jeg har bemærket ordet ‘straks’ eller det engelske ‘immediately’ i flere evangelier. Det har ofte fået farven blå, som udtrykker Guds suverænitet…
-
Klap i hænderne og pris Gud!
Priser vi Gud? Gør du? Gør jeg? Det er så nemt at møde Gud med vores bønner om hans hjælp til alt muligt. Eller forbønner for andre mennesker. Og når han gør noget, siger vi tak for det, han gjorde for os. Jeg blev opmærksom på, hvor meget der står, at skaberværket jubler for Gud: “Bjerge og høje bryder ud i jubel foran jer,alle markens træer klapper i hænderne.”(Es 55,12) “Himlen skal glæde sig, jorden juble,havet med alt, hvad det rummer, skal larme,marken med alt, hvad den bærer, skal juble,alle skovens træer skal råbe af fryd.”(Sl 96,11-12) “Strømmene skal klappe i hænderne,alle bjerge skal juble.”(Sl 98,8) “Lovpris Herren på jorden,alle…
-
Hvor finder vi lykken?
“Mange siger: Hvem lader os opleve lykke?” (Sl 4,7). Er lykken blevet væk? Er den svær at finde? Lever mange mennesker uden den? Eller oplever de den kortvarigt og flygtigt – og så var den måske ikke så lykkelig alligevel… bitter eftersmag? David havde fundet lykke. Og han vidste, hvor han skulle gå hen for at blive i lykken: “Løft dit ansigts lys mod os, Herre!” Lykken er hos Gud! Den er i Guds lys – i lyset fra hans tilstedeværelse. Ja, lykken er, når han er til stede. Der er det ikke mørkt – heller ikke selvom det er det! Her er lykken ikke skør og forbigående. David havde…
-
Vær nysgerrig på hans overflod til dig
Jesus kom for at give dig mere, end du kan forestille dig. Det vækker i al fald min nysgerrighed og længsel, når jeg hører ham sige: “Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod” (Joh 10,10). Jeg vil gerne have din overflod! Paulus citerer Esajas, når han fortæller om Guds evige planer for os: “Hvad intet øje har set og intet øre hørt,og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,det, som Gud har beredt for dem, der elsket ham,det har Gud åbenbaret for os ved Ånden.”(1 Kor 2,9-10) Noget af det kommer. Noget af det er nu. Jesus, vi stopper op ved dine…
-
Før og efter sin omvendelse – samme person
Jo, Paulus blev meget forandret ved sin omvendelse: Han mente det helt modsatte af, hvad han før havde ment. Gud har helt sikkert også fyldt ham med Ånden, og Åndens frugt er modnet i ham: “Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse” (Gal 5,22). Men Paulus var også fortsat den samme person. Han siger om sig selv: Før og efter: Paulus brændte for det, han gjorde. Hvis du brænder for Gud… og nogen beskylder dig for, at det bare er dig selv, du brænder for… Så vil jeg sige til dig: Du skal selvfølgelig blive ved med at ‘brænde for’ – men hele tiden…
-
Det er din ret at stå på sandheden!
Paulus var ikke spagfærdig. Da den romerske kommandant ville piske Paulus, tog Paulus til genmæle: “Må I piske en romersk borger, og det uden dom?” (ApG 22,25). Og det fik dem til at stoppe op. Dette til et eksempel for os: Også vi må være klar til at sige fra. Til at stå fast på det, der er sandt. Til ikke at bøje os for det, der er forkert. Nogle gange kan man ellers tydeligt mærke asymmetrien, og den indre frygt for at stå op, trangen til at bøje af – ja, man kan næsten mærke, at de andre allerede har retten på deres tide med afsæt i deres magt…
-
Gud er på din side
Gud er for dig! Det er sådan, Paulus siger det. Gud – for dig! Gud! For dig! Det er et meget stort perspektiv. Det åbner op for noget, der nærmest er større, end jeg nærmest kan forestille mig. Hvis vi tænker os: Hvad kan overhovedet gå galt, hvis Gud er for os? Hvad betyder alle mulige ‘småting’ egentlig, når Gud er for os? Altså, når Gud er for os – og det vigtigste hermed er på plads – så kan vi vel være afslappede i resten? Eller som Paulus siger det: “Er Gud for os, hvem kan da være imod os?” (Rom 8,31). Når Gud er for os – så…
-
Forskellige liv – døm ikke de andre
Jesus siger det tydeligt: “Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes” (Matt 7,1). Ja, for vi aner jo ikke, hvad Gud har gang i i andre menneskers liv – så nej – vi skal ikke dømme. Måske blokerer vi næsten Guds proces i vores egne liv, hvis vi er optagede af at dømme de andre. Giv slip. Jesus siger: “Faderen dømmer heller ingen, men hele dommen har han overdraget til Sønnen” (Joh 5,23). Og om sin tjeneste: “Jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden” (Joh 12,47). Lad os gøre som ham – gå ud for at bringe frelse – ikke for at…
-
Gud kan ethvert menneskes kærlighedssprog
“For således elskede Gud verden” (Joh 3,16) – og det betyder hvert eneste menneske. Og Gud forstår sig på at vise sin kærlighed på utallige måder – og også med en timing, så det kan røre den enkelte. Tænk bare lidt over nogle få eksempler fra hans repertoire: Vi kan fra Bibelen se, at han: Gud elsker dig! Og han skal nok tale et sprog, som du kan forstå. Nogle gange ‘kommer han selv’ – nogle gange sender han andre mennesker. Det gælder dig – og det gælder dem, som du holder af og beder for: Jesus skal nok tale et sprog, som de kan forstå. Gå du i forbøn…
-
En evigt elskende Gud
Faderen elsker sønnen: “Du er min elskede søn” (Luk 3,22). Jesus elsker Faderen: “Det sker, for at verden skal forstå, at jeg elsker Faderen” (Joh 14,31). Og “Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden” (Rom 5,5). Vi har en evig treenig Gud – som i al evighed har elsket hinanden. Og ja, “Gud er kærlighed” (1 Joh 4,8), og kærlighed kan ikke eksistere, hvis man ikke kan elske en anden – og de har altid haft hinanden at elske. Ja, både Gud og evighed overgår vores forstand – og det er ok, jeg mener: Det må Gud jo gøre, siden han er Gud. Og det må evigheden jo…





























