• At være elsket

    Tror du på kongen på korset?

    “De korsfæstede ham, og sammen med ham to andre, én på hver side, med Jesus i midten. Pilatus havde lavet en indskrift og sat den på korset. Den lød: ‘Jesus fra Nazaret, jødernes konge’ (Joh 19,18-19).” Der hang han. Kongen. Nogle rådsherrer sagde: “Andre har han frelst, lad ham nu frelse sig selv, hvis han er Guds salvede, den udvalgte (Luk 23,35).” Nogle soldater sagde: “Hvis du er jødernes konge, så frels dig selv (vers 37).” En af forbryderne sagde: “Er du Kristus? Frels dig selv og os (vers 39).” Men kongen blev hængende. Han flygtede ikke fra sin kroning. Han gav sig selv – fordi han elsker. Ja, fordi…

  • At være elsket

    Er Jesus din konge?

    “Er du jødernes konge?” spurgte Pilatus (Joh 18,33). Jesus, du har ingen tilhængere omkring dig… Dine disciple er flygtet… Dit folk råber, at du skal korsfæstes… Du er ikke klædt som en konge… Og så er der alligevel ‘noget’ over dig… Man korsfæster ikke sin konge?! Man hylder sin konge ved at vinge og vifte på deres rute gennem byen, tilråbe dem på balkoner og synge for at glæde dem. Kongen køres i karet med smukke heste foran og livvagter omkring sig. “Mit rige er ikke af denne verden” sagde Jesus (vers 36). “Og soldaterne flettede en krone af torne og satte den på hans hoved, og de hængte en…

  • At modtage

    Dø – for at opstå til fuldt liv

    Jesus døde for at give liv. Det var påsken. Ånden kom i fuldt mål for at gøre Jesus levende for og i os. Det manifesterede sig i pinsen. Påsken var dødens dåb – den gik Jesus igennem; alene. Pinsen var Åndens dåb – den fik de troende; sammen. På korset blev Jesus’ legeme brudt. Ved pinsen blev Jesus’ legeme, menigheden født. De to begivenheder hænger sammen. Og det gør de også i den troendes liv. For vi må dø – for at få fuldt liv. “Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død” (Rom 6,4). “Og når hans ånd,…

  • At være sammen med ham

    Grundlaget for at troen giver mening

    Når troen – abstrakt til tider, flyvsk måske – overhovedet giver mening – så er det fordi, troen har et totalt stabilt, fast grundlag, en fysisk historisk begivenhed, som er til at tage at føle på, og som man ikke kan komme uden om: JESUS! Paulus zoomer i sin forkyndelse ind på en bestemt begivenhed i Jesus’ liv: Hans opstandelse. “Men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom” (1 Kor 15,14). Ja! Hans samtidige havde oplevet Jesus. Der var forunderlige fortællinger, vidnesbyrd fra virkelige menneskers liv i massevis. Blinde som fik synet, døve som kunne høre igen, brød til mange og i tillæg…

  • At modtage

    Når vi ser ham, giver det hele mening

    De var dybt nedtrykte. Hele deres verden var brast sammen. Alt var ved at falde fra hinanden. Jesus var død på et kors. Og det var ikke det, de havde set komme. Det var, som om det hele var slut nu. De to disciple var på vej fra Jerusalem til Emmaus, en tur på 11 km. På turen “kom Jesus selv og slog følge med dem. Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham” (Luk 24,15-16). Jesus spørger til deres samtale. Og de spørger tilbage, om han da er den eneste, der ikke aner, hvad der er sket? Åh… Jesus kunne have sagt: Det er mig! Jeg døde,…

  • At være sammen med ham

    Se på Jesus – ikke på den tomme grav

    Maria græd i sorg over, at Jesus var død, ja, over at hun havde mistet ham, som havde været hendes lys og glæde, siden han blev hendes frelser. Og nu, hvor hun er kommet ud til graven, så er Jesus der ikke! Graven er åben, og han er væk. Og nej, hun kommer ikke på, at han faktisk havde sagt, at han ville opstå. Da Jesus kommer til hende, lægger hun heller ikke mærke til, at det er ham – hun er optaget af den tomme grav, af sit problem, af sin sorg. Ja, “hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus” (Joh 20,14). Og…

  • At have tillid

    Hans fjender troede mere på ham end hans venner

    Og det er jo i grunden mærkeligt. Men altså: “Næste dag, dagen efter forberedelsesdagen, gik ypperstepræsterne og farisæerne sammen til Pilatus og sagde: ‘Herre, vi er kommet i tanker om, at denne bedrager, mens han endnu var i live, sagde: Efter tre dage opstår jeg. Befal derfor, at graven skal bevogtes indtil tredjedagen, for at ikke hans disciple skal komme og stjæle ham, og sige til folket: Han er opstået fra de døde’ “ (Matt 27,62-64). Men disciplene kom ikke i tanke om, at Jesus havde sagt, at han ville opstå. Disciplenes tanker kredsede om deres sorg og skuffelse, deres frygt og fortvivlelse. Men fjenderne var optaget af, hvad Jesus…

  • At være elsket

    Guds evige vilje skete – under festen

    Mennesker ville det ikke sådan. Lederne i Israel var imod Jesus. De ville dræbe ham – men ikke under påskefesten. “Da samledes ypperstepræsterne og folkets ældste i gården hos ypperstepræsten, der hed Kajfas, og de enedes om at gribe Jesus med list og slå ham ihjel. Men de sagde: ‘Ikke under festen, for at der ikke skal blive uro i folket’ “ (Matt 26,3-5). Men Jesus døde. Lige præcis under festen. Påskefredag døde han. Ikke nok med at det skete. Gud havde forudsagt, at det ville gå sådan. Historierne havde bygget op til denne begivenhed i årtusinder: At Gud selv ville dø for mennesker. Tidspunktet var forudsagt. Den første påske…

  • At modtage

    Bønnesvaret – ikke det ydre, men det indre

    Vi ser Guds Søn kæmpe. Ham, der altid har været rolig og fattet, er forpint og fortvivlet. “Da kom Jesus med dem til et sted, der hedder Getsemane.” “Og han blev grebet af sorg og angst. Da sagde han til dem: ‘Min sjæl er fortvivlet til døden’ “ (Matt 26,36.37-38). “I sin angst bad han endnu mere indtrængende, og hans sved blev som bloddråber, der faldt på jorden” (Luk 22,44). Han bad således: “Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil” (Matt 26,39). Og han blev bønhørt. Selvom bægeret ikke blev taget fra ham, så blev…

  • At være elsket

    Han holdt ud – på grund af glæden over dig!

    Se Jesus! Se hvor meget han elsker dig! Det står sådan her: “Vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam” (Hebr 12,2). Jesus hang der på korset og fokuserede på alle dem, som ville blive frelst, fordi han gav sit liv! Han holdt ud, fordi han vidste, at hans kærlighed ville gøre forskel! Ja, hans kærlighed var så stor og stærk, at han ikke kunne udholde tanken om, at mennesker bare skulle gå fortabt… glide over i evig adskillelse… Han elskede så meget, at han ville genoprette det liv, som han i kærlighed oprindelig…