At være elsket

Jeg glæder mig over, at jeg er Guds!

Verset fandt vej ind i mit hjerte: “I skal huske at glæde jer over at I tilhører Kristus!” (Fil 4,4)

Nemlig. “Tilhører”. Hvordan er det lige med det, som tilhører mig? Jo, det tager jeg ansvar for, passer på, sørger for osv.

Jeg lader ikke min taske ligge ude i regnen eller ligge og rode på et snavset gulv. Jeg træder ikke på den, og jeg husker at tage den med mig. Jeg stiller den et sikkert sted, hvor der ikke bliver sparket til den.

Da jeg havde hund, sørgede jeg hele tiden for, at den havde det vand og den mad, som den havde brug for. Jeg gik ture med den. Jeg nussede med den, legede og hyggede. Den fik lægebesøg og vacciner efter behov. Jeg tog mig af den, når den var bange i tordenvejr eller nytårsaften. Og det hele var i øvrigt begyndt med, at jeg havde givet den et navn, som, jeg syntes, var et enormt fint hundenavn.

Jeg tilhører Gud. Og jeg har uendelig meget mere værdi for ham, end min taske eller min hund har for mig… Han elsker mig højt! HUSK det!

Husk, at Gud tager ansvar – så jeg bliver mæt, så jeg kan være glad, så jeg kan hygge mig, så ikke skal stå alene med noget, jeg ikke magter, så jeg kan mærke, at jeg er elsket… og ja, meget mere end jeg har ord til at beskrive…

“Jeg siger det igen: Glæde jer!”

(Bibeltekster fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *