At være elsket

Så megen ondskab – hvem kan jeg sende?

Esajas ser alt det onde. Og Gud ser det.

“Fjern jeres onde gerninger fra mine øjne, hold op med at handle ondt, lære at handle godt! Stræb efter ret, hjælp den undertrykte, skaf den faderløse ret, før enkens sag!” (Es 1,16-17).

Gud elsker dem… selv dem med de hårde hjerter… Han ønsker, at give dem hjerter, så de kan elske!

“Hvem kan jeg sende? Hvem vil gå bud for os?” (Es 6,8). Hvem vil gå med budskabet om en Gud, der gør op med det onde – og åbner op for kærlighedens kildevæld? Hvem vil leve det?

Esajas ville. Vil du? Jesus gjorde det – lader du ham elske dig! For der begynder det hele. Med kærlighedens helende forvandling af dit liv.

Han kommer med “lægedom til dem, hvis hjerte er knust” (Es 61,1).

Er du knust af andres ondskab? Gud vil læge dig. Er du knust af din egen egoisme? Gud vil læge dig. Og det han fylder dig med, vil han kalde dig til at dele med andre.

Lad ham elske dig!

… og Gud har virkelig brug for, at der er nogen, han kan sende, så andre kan mærke igennem et menneske, at Gud elsker dem! Må han elske dig så meget, at du flyder over…? Må han sende dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *