Der sad de. Spænding i luften. Noget var anderledes. Var det nu? Var det nu, at Jesus ville tage sin kongemagt? Var det nu, at de ville blive frie… og de, som disciple – ville være medregenter sammen med Jesus? “De kom også i strid om, hvem af dem der skulle regnes for den største” (Luk 21,24). Der var noget, de slet ikke havde forstået… “Men jeg er iblandt jer som den, der tjener” (vers 27). Men, Jesus, jeg vil gerne tjene dig… Jeg vil gerne stå frem og være noget i dit rige… Jeg vil gerne anerkendes for min gudfrygtighed… Jeg til gerne roses for min måde at fortælle…

Du har rettigheder, når du kommer ind foran Guds trone! Det er stort – næsten lidt vildt… Jeg ser det igennem Lukas 18… ja, jeg synes, det er vildt fascinerende at se, hvordan det folder sig ud igennem et kapitel på den måde: Jesus fortæller dem, at “de altid skulle bede og ikke blive trætte” (vers 1) og illustrerer det med historien om en enke, som kæmper for at få sin ret overfor en uretfærdig, ugudelig dommer. Og så siger han: “Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Lader han dem vente? Jeg siger jer: Han vil skaffe dem ret,…

Tro… lever og vokser, når vi gør det, der er vores opgave, og at vi takker Gud for alt det, vi ser. Lad mig uddybe – jeg læste her i Lukas 17, at “Apostlene sagde til Herren: ‘Giv os en større tro!’ Herren svarede: ‘Havde I tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer’ “ (vers 5-6). Sennespfrøet… “det er mindre end alle andre frø, men når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene” (Matt…

Menneskers forstand brydes… Den ene mener et, den andet noget andet… Diskussionerne kan gå højt. Ordene flyver frem og tilbage i deres vigtighed. Ladet med ønsket om at overbevise. Belærende. Fra kilder af selvforstået indsigt, drevet af betydningen i at få ret. At ens egen visdom må lyse… andre må se det og beriges… Midt i det sad Job. Syg. Mærket af tab. Var han ramt af Guds forbandelse? Hans venners forstand rakte ikke længere end til det… Deres visdom pressede Job maksimalt til, at han skulle angre sine skjulte synder… Job mærkede deres menneskelige visdom. Han sagde det rent ud: “Med jer uddør visdommen”. Han hørte, at det kun…

Jeg blev så begejstret, da jeg læste disse ord: “Han flytter bjerge, før de ved af det” (Job 9,5). Metaforen – bjerge… Det er det, jeg ikke rummer. Det er det, som tårner sig op foran mig. Det er det, som mine bekymringer hænger ved. Som jeg ikke kan overskue. Som holder mig hvileløs og anspændt, giver mig knuder i maven og uro i kroppen. Længe før jeg når bjerget… Og når jeg møder bjerget, så er det bare uendeligt. Et skridt føles som om det fører ingen vegne. Der er uendelig langt igen. Får det ingen ende? Magter jeg det? Jeg tvivler på min kraft, mine evner, min vilje,…