At modtage

Ikke forskel

“… at Gud ikke gør forskel på nogen” (ApG 10,34)

Hans kærlighed favner alle. Han elsker alle. Hans løfter omfatter alle. Han ønsker at give alle sin omsorg, sine gaver, sin opmærksomhed. Han lytter til alle.

Alle – det vil sige dig. Han elsker dig! Det, som han har gjort for andre, betyder, at han også er i stand til at gøre det i dit liv… For Gud gør ikke forskel! Hvem du end er – så er der et liv foran dig med Gud! Om du aldrig har troet på ham før… om du lige har svigtet ham… om du er gammel og livets fejltrin fylder… Så GØR GUD IKKE FORSKEL! Det er hans nåde, der rækker ud til dig – derfor er der ikke forskel. Det handler nemlig ikke om, at du er noget. Gud efterspørger ikke din godhed, din syndfrihed, dine gode gerninger, dine bønner eller gaver til gode formål – Gud spørger, om du vil tage imod hans nåde!

Gud gør nemlig ikke forskel. Når du tager imod hans nåde – sætter ham først i dit liv – så virker han selv sin retfærdighed i dig! Den kan du tage imod… Og der er ikke forskel – ingen kan blive retfærdige selv… men Gud giver sin retfærdighed til enhver, der tager imod!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *