-
Omvendt – skønt
Ja, men omvendelse er i grunden så enkel. Mennesker flokkedes om Johannes – og han talte om, at de skulle omvende sig. Og de skulle blive døbt – neddykket under vand som et symbol på det gamle livs død – og så opstå til et nyt liv. Men hvad betyder det? De vidste det ikke. Så de spurgte: “Hvad skal vi da gøre?” (Luk 3,10). Svært? … Nej, enkelt. Hør Johannes’ svar: “Den, der har to kjortler, skal dele med den, der ingen har, og den, der har mad skal gøre ligeså” (vers 11). “Opkræv ikke mere end det, der er foreskrevet jer” (vers 13). “Ikke mishandle eller udplyndre nogen,…
-
Bøn… bare dig og ham
Det var, som Hanna og Gud var sammen. Som om det bare var de to. Som om hele verden omkring hende var væk… I al fald var hun ikke optaget af den. Hun var optaget af Gud! Hun var optaget af at tale med ham. Hun fortalte ham om al sin sorg og smerte. Om sin drøm. Hun ønskede at tjene ham med et barn. “I lang tid bad hun for Herrens ansigt”, “Hanna bad ved sig selv”(1 Sam 1,12.13). Havde Hanna været optaget af, hvad andre tænkte – så havde hun måske ikke bedt på den måde. “Jeg udøste mit hjerte for Herrens ansigt” (vers 15), det, var hvad,…
Du vil muligvis også synes om
Gud – mere end alt!
Guds tale da jeg vandede blomster
Kongen kommer – jeg vil være der!
-
Jubel så det høres
Jeg elsker det! “Folket brød ud i et højt jubelråb, og lyden kunne høres langt bort” (Ez 4,13). Sikke en fest! Sikke en glæde. En jubel, som spredte sig til alle omkring… De jublede, fordi at grunden til Herrens tempel var blevet lagt: “De stemte i med lovprisning og tak til Herren: ‘Han er god, hans trofasthed mod Israel varer til evig tid!’ Og hele folket brød ud i høje jubelråb og lovpriste Herren, fordi grunden var lagt til Herrens tempel (Ez 4,11). Takken og glæden gik dybt… Folket havde været i fangenskab i Babylon, og nu var de kommet hjem! Gud havde sat dem fri! Gud var ved at…
Du vil muligvis også synes om
Tiltrækkes du af ham, som gør indtryk?
Ord fra ham – lige ind i mit hjerte!
Er jeg død eller hvad?
-
Sammen
Vi gør det ikke alene! I Ezras Bog står der om, at israelitterne kom tilbage til Jerusalem efter fangenskabet i Babylon, og sammen arbejde de på Herrens tempel (Ez 3,8). Også i vores menigheder må vi være sammen. Som lemmer på det samme legeme, skriver Paulus (1 Kor 12,12-31). Vi kan ikke det samme. Vi er forskellige. Og Gud giver os forskellige nådegaver. Gaver, som vi skal bruge for og med andre. Hvis vi ikke gør det sammen, så mangler der noget. Ikke alle lemmer kan det samme. Og ingen kan alt. Og… den, der er alene fryser… sammen – i kærlighedens favn – kan vi holde varmen (Præd 4,11).…
Du vil muligvis også synes om
Forberedelse til kamp
Gud vil gøre din indflydelse stor
Giv… uden at forvente
-
Tilfredshed – HAM
Min tilfredshed er Ham! Ja, tilfredshed er ikke en tilstand, ikke hvad jeg har eller kan, ikke mine omstændigheder, ikke familie og venner, ikke skønheden omkring mig… Tilfredshed er en person – HAM! Sproget ovenfor lyder måske lidt mærkeligt… det er ikke sådan, vi normalt siger det. Men Kong Salomo havde prøvet så meget i sit liv, at han vidste, at det er sådan. Tomheden – ved alt det, som vi tænker, gør os glade – var ved at æde ham… Store huse og haver, skønhed, hjælp til alt, rigdom, kunst, kvinder og sex… Og han siger: “Jeg sagde ikke nej til noget at det, mine øjne begærede; jeg nægtede…
Du vil muligvis også synes om
Lyt til Guds ord – der er lægedom i dem
Fra død til liv – Jesus er en vinder!
Det velsignede vokser
-
Ytringsfrihed i bøn
Bøn til Gud. Der kan du sige alt. Gud – “Du ved, om jeg sidder eller står, på lang afstand er du klar over min tanke; du har rede på, om jeg går eller ligger, alle mine veje er du fortrolig med. Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre” (Sl 139,2-4). Gud ved, hvad du vil sige, før du siger det. Han ved også, hvad du gerne vil sige, men ikke får sagt. Han ved også, hvad du tænker, men ikke finder ord til at sige. Så – sig det, du vil sige. Og sig det, du ikke vil sige… Gud rummer det hele.…
Du vil muligvis også synes om
Bogen uden Gud?
Må jeg komme op i din båd?
Han åbenbarer sig – så du kan se HAM
-
Moses med den stærkeste
“Moses havde Guds stav i hånden.” (2 Mos 4,20). Moses gik. Ikke i egen kraft. Hans hyrdestav bliver nu omtalt som Guds stav. Det var Gud, der ledte. Og Gud var den stærkeste. Det ville Moses komme til at opleve. Hele Israels folk ville opleve det. Egypterne. Ja, selveste Farao. Farao var hård. Farao var stærk. Og på turen til Egypten fortæller Gud igen Moses, at Farao ikke vil lade folket gå. Men Gud var stærkere. “Men jeg vil gøre ham hård, så han ikke lader folket gå.” Og efter mødet med Farao og med Israelitterne sagde Gud til Moses: “Nu skal du få at se, hvad jeg vil gøre…
-
Moses besluttede sig
Efter Guds møde med Moses ved den brændende busk, så “vendte Moses tilbage til sin svigerfar Jetro og sagde til ham: ‘Lad mig nu vende tilbage til mine landsmænd i Egypten og se, om de stadig er i live.’ ” (2 Mos 4,18). Moses tog imod kaldet. Og tænk, hvilken forskel det kom til at gøre i hans liv. Ja, en ukendt vej – som han ikke kunne kontrollere… For Gud leder mennesker til steder, hvor de ikke har været før. Han giver os erfaringer, der langt overgår dem, vi har forestillet os. Moses fik en større og større nærhed med Gud igennem årene der kom. Han kom til at…
Du vil muligvis også synes om
Josva – leder under Herren
En særlige opgave til dig – Guds plan
Giv til glæde
-
Kaldet til besvær
Tænk, hvis Gud kalder os til et eller andet – og så samtidig fortæller os om mængder af problemer, som vil møde os. Vil du have lyst til kaldet? Ville det give dig sikkerhed i forhold til kaldet? Gud fortalte Moses om Faraos modstand på forhånd: “Jeg ved, at egypterkongen ikke vil give jer lov til at gå, hvis ikke han mærker en stærk hånd. Derfor vil jeg række hånden ud og ramme egypterne med alle de undere, jeg vil gøre blandt dem, og så vil han lade jer gå.” (2 Mos 3,19) Moses skulle lede Guds folk ud af Egypten. Med kongen ville ikke lade dem gå. Et problem. Men…
Du vil muligvis også synes om
En guddommelig plan – to kvinder mødes
Ensom…
Velsignet for at være til velsignelse
