At være sammen med ham

Bøn… bare dig og ham

Det var, som Hanna og Gud var sammen. Som om det bare var de to. Som om hele verden omkring hende var væk…

I al fald var hun ikke optaget af den. Hun var optaget af Gud! Hun var optaget af at tale med ham. Hun fortalte ham om al sin sorg og smerte. Om sin drøm. Hun ønskede at tjene ham med et barn.

“I lang tid bad hun for Herrens ansigt”, “Hanna bad ved sig selv”(1 Sam 1,12.13).

Havde Hanna været optaget af, hvad andre tænkte – så havde hun måske ikke bedt på den måde. “Jeg udøste mit hjerte for Herrens ansigt” (vers 15), det, var hvad, hun var optaget af! Herrens tilstedeværelse – og hvad hun ville sige til ham.

Præsten troede, hun var fuld (vers 13). Men heldigvis lod Hanna sig ikke forstyrre af, hvad andre måtte tænke…

Vær sammen med Herren! Bed til ham – uanset hvad andre måtte tænke… Lad aldrig dine bønner formes af, hvad andre mener… Lad ikke dit bønneliv påvirke af andres holdninger…

Nåh, næh, jeg siger ikke, at man ikke kan vise hensyn… og det kan du for øvrigt spørge Herren om: Gud, hvordan synes du, at vi skal være sammen?

Lad ham optage dig… samværet med ham… som om, der bare er ham og dig…

Se evt. denne video om et bibelstudie om Hannas historie i 1 Sam 1:

Mærk Glæden – Bøn i 1 Sam 1 – find kiasmen

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *