Kongen kommer – jeg vil være der!

Den gang kom han på et æsel. Jeg tænker, at luften har vibreret af spænding og jubelråbene har fyldt den. Lovpris til ham, Jesus. De havde jo oplevet ham længe – forunderlige ord kom ud af hans mund, hans hænder rørte til helbredelse og hans øjne lyste af kærlighed – han elskede dem.

Så folk tog imod ham – som Messias – den salvede, frelseren, kongen:

“Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte:
‘Hosianna, Davids søn!
Velsignet være han, som kommer,
i Herrens navn!
Hosianna i det højeste!’ “ (Matt 21,9).

Jeg kan li’ tanken på, at jeg ville ha’ været der! Jeg vil gerne lovprise min elskede Jesus for alt det, han har gjort for mig. Og det forunderlige er – at en dag, vil jeg gøre det.

Til den tid vil han komme på en hvid hest – jeg læser disse forunderlige, profetiske ord: “Og jeg så himlen åben, og se, der var en hvid hest, og han, der rider på den, hedder Tro og Sanddru, og han dømmer og strider med retfærdighed. Hans øjne er som luende ild, på hovedet har han mange kroner, han har et navn indskrevet, som ingen kender undtagen han selv. Han er klædt i en kappe dyppet i blod, og hans navn er Guds Ord” (Åb 19,11-13).

Alle vil prise ham – og jeg vil være med!

“Halleluja!
Herren vor Gud, den Almægtige,
har taget magten,
lad os glæde os og juble og lovprise ham,
for nu skal Lammets bryllup stå,
og hans brud har gjort sig rede.”
(vers 6-7)

Det er virkelig det allerstørste, som jeg lever for! En dag, vil jeg se min konge! En dag kommer han og henter mig til den største fest nogensinde – bryllupsfesten, når Jesus og alle de frelste forenes for evigt.

Jeg tror, at han kommer snart… Lad os være der – sammen! Palmesøndag minder mig om det.