At være sammen med ham

Gud – mere end alt!

Jeg sidder og kigger på disse vers:

“Ingen visdom, ingen forstandighed, intet råd
gælder over for Herren.
Hesten gøres rede til krigens dag,
men sejren er Herrens sag.”

(Ord 21,30-31)

Wau… der står rigtig meget…

Overfor Gud – så handler det bare om at lytte – det er ham, der har svarene.
Desuden overgår hans muligheder det, som vi har evner til at udtænke.
Og der, hvor mennesker har udtænkt det bedste, som vi kan – så kan det være, at Gud overgår det med noget, som er endnu mere fantastisk.

Og ja, selvfølgelig skal vi være klar – ligeså vigtigt, som hvis vi skulle i krig…
Vi har sovet og spist ordentligt.
Vi har udstyret klar.
Vi har planlagt og kender strategien.
Vi gør det bedste, vi kan.
Og så skal vi samtidig huske på, at den egentlige forskel – det er Gud, som gør den!

Og… det betyder faktisk noget for min forberedelse…
Min tid med Gud er ikke noget, jeg bare lige skal “ha’ gjort”, før jeg skal i gang med det, som er “vigtigt”.
Min tid med Gud er vigtig. Vigtigst.

Som jeg godt kan lide at tænke det… Jeg beder ikke blot for tjenesten – bøn ER tjenesten!

Ja, lad os begynde nu!

Dig, først, Gud… det er det, vi vil! Tak at du giver sejre, vi ikke drømte om… Tak fordi dine planer er visere end vores viseste!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *