At modtage

Tiderne skifter…

Får det her da aldrig en ende? kan man nogen gange spørge sig selv… Er alt røget helt af sporet, hvor er Gud dog henne? kan man måske også tænke…

Gud er lige her! Og han har også hold i det, som sker på “den store scene”: “Han lader tider og tidsrum skifte, han afsætter konger og indsætter konger.”

Virkelig? Ja, virkelig! Vores udsyn rækker ikke så langt… vi ser ikke det, som Gud ser… Og så lader han os alligevel se et glimt af hans indgriben fra tid til anden…

Vi kan have fuld tillid til løftet: Gud har styr på det! Hans timing er lige, som den skal være.

De dårlige og vanskelige ting – de får en ende… På vores mange små scener vil vi formodentlig opleve det mange gange i vores liv… Og på den store scene – så vil den tid komme, hvor “han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere” (Åb 21,4).

Giv ikke op – men se op! Gud er her! Han har styr på det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *