Jeg vil bruge dig, Simon! Mig? Jeg, som lige var så frustreret. Træt efter en nat uden succes. Jeg hørte dårligt efter, hvad du sagde. Var irriteret da du gjorde dig klog på fiskeri. Gjorde kun modvilligt, hvad du sagde. Jesus, og så gjorde du det! Jeg blev så flov og skamfuld… “Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand” (Luk 5,8). Hvor er du i dit liv? Er du frustreret over Jesus? Han gør ligesom ingen forskel i dit liv… selvom folk siger, han er tæt på… Trænger historierne om Jesus ikke rigtig ind i dit hjerte… så velkendte som de er… du hører ikke længere…

“Esajas siger: ‘Men så bliver en efterkommer af kong David født. Han er som en frisk kvist, der skyder frem af en træstub” (Es 11,1). Det er Jesus, som der tales om. Jesus, som kom i Davids slægt. Det er jo stubben, roden, som er fundamentet for, at der kan komme nye kviste. Men David var ikke som sådan fundamentet for Jesus… men det var alle de løfter, som Gud gav til David om, at en dag ville Jesus blive født. Alle Guds løfter blev opfyldt med Jesus. Ja, Jesus er garantien for, at Gud vil opfylde alle løfter. Guds løfter er grundlaget for hver eneste frisk kvist i mit…

Esajas hørte Herren sige: “Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?” Og Esajas svarede: “Her er jeg, send mig!” (Es 6,8). Men der var gået noget forud… Esajas havde set Gud! Han havde set lige ind i templet. Der sad Gud på en fantastisk trone og med et slæb, der fyldte templet. Der var smukke engle omkring ham, som priste Gud. Det var et fantastisk syn. Og også overvældende. Op imod Guds storhed og hellighed havde Esajas virkelig følt, hvor lille og syndig han selv var. Men det var ikke et problem for Gud. Esajas fortæller: “En af seraferne fløj hen til mig; i hånden havde han…

Guds måder er bare utrolige! Aramæerkongen var i krig med Israel – du finder historien i 2 Kongebog kapitel 6. Først læser vi, at Gud fortæller Elisa, hvert ord, som aramæerkongen siger i sit sovekammer! Hver gang kongen har en krigs-strategi – så ved Israel det på forhånd. Dernæst svarer han på Elisas bøn, og åbner Elisas tjeners øjne – så han kan se, at stedet, hvor de er, er omringet med ildheste og ildvogne. Og til sidst slår han fjenden med blindhed – også som svar på Elisas bøn. Ja… det hele er mirakuløst, fantastisk, udover hvad jeg ville forestille mig – og jeg bliver bare super fascineret, glad…

Næh, det handler ikke bare om, at man åbner øjnene. Det handler om bønnen: Gud, åbn du mine øjne – Gud, åbn du hans øjne. Sådan, umiddelbart set, var Israel presset mega meget. Der var krig med aramæerne. Og de var mange. Og en dag havde aramæernes store hærstyrke med heste og vogne simpelthen omringet hele byen Dotan. Elisa stod op om morgenen og så det. Han blev bange og spurgte profeten Elisa: “Ak, herre, hvad skal vi gøre” (2 Kong 6,15). Elisa fortæller tjeneren: “Frygt ikke, der er flere på vores side end på deres!” (vers 16). Og så fortsætter han: ” ‘Herre, åbn øjnene på ham, så han…

Ja, faktisk ikke bare gode nyheder – men utrolig gode nyheder. Men en nyhed gør ingen forskel, hvis den ikke fortælles. Historien er om nogle mænd fra en by, som er belejret. Krise. Maddepoterne er ved at slippe op. Døden truer. Ikke død på grund af at fjenden myrder direkte. Men død af sult. Så mændene bliver enige om at overgive sig til fjenden. Dør de – ja, så er det ikke anderledes end det, som alligevel vil ske. Men så viser det sig, at Gud allerede har taget sig af fjenden, og fjendes lejr er tom. Men fuld af alle deres ting – og ikke mindst – af al…

Ja, vi sad og talte om at se det, man ikke ser… at se den usynlige… at se Gud! Troen handler om, at vi ved, at der er meget mere, end det, vi ser. “Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses” (Hebr 11,1). Og om Moses siges der, at “han holdt ud, for det var, som om han så den usynlige” (vers 27). Jeg er ved at læse Anden Kongebog. Og der får en mand virkelig åbnet øjnene, så han ser de usynlige! Der var krig. De blev angrebet af en stor hærstyrke, og han var virkelig skrækslagen. Han var tjener for…

Ja, Gud rører dig gennem dine sanser. Gud er… så meget, så nærværende, så fredfyldt, han giver så meget, som overgår vores ord og tanker… Han bruger ordet for at tale til os… og han bruger vores andre sanser for at tale til os… Jeg fascineres af denne lille historie… Israels folk var i nød. De havde virkelig brug for Guds hjælp. Så sendte de bud til profeten Elisa, for at han skulle rådspørge Herren for dem. Og her kommer verset, som optager mig: Elisa siger: ” ‘Men få nu fat i en musiker.’ Det gjorde de så, og mens han spillede, kom Herrens kraft over Elisa.” (2 Kong 3,15).…

Jeg lå i min seng. Det var tid for en lille aftenandagt. Jeg havde ikke lyst til min lille andagtsbog denne aften, men noget fra Bibelen. Jeg trak en Bibel ud, som jeg ikke har læst i længe – Bibelen på hverdagsdansk. Snoren var placeret der, hvor jeg var kommet til: Anden Kongebog. Jeg stoppede op ved den indledende introduktion til bogen: “I dette drama af begivenheder af få gode og mange onde konger, af fredstid og krigstid, af fremgang og ødelæggelse, tegnes et billede af Gud som historiens Gud, der styrer de enkelte akter fra kulisserne, og som bruger sine modstandere til at fremme sine formål med sit folk.”…