At modtage

Vil du leve livet i stedet for at dø døden?

Jeg har taget en rigtig gammel dansk bibel ud af reolen. 1891 står der foran i den. Den er med gotiske bogstaver. Den kostede 2 kr. og 40 øre, og den er lavet ‘på det britiske og udenlandske bibelselskabs bekostning’, står der. Så produktionsprisen var nok mere end de 2,40 kr.

Når jeg læser i 1 Mos 2,17, så er verset oversat tæt op af den hebraiske grundtekst, hvor konsekvensen af at spise af det træ, de ikke må spise er, at de skal “dø døden”.

Det må virkelig være det modsatte af at leve livet.

De var skabt til at leve livet – men i stedet endte det med, at de måtte dø døden.

Og ja, fra det øjeblik vi blev født ind i denne verden – så er vi på vej til at dø døden…

Neeej… jeg har ikke lyst til at dø døden! Jeg vil meget hellere leve livet!

Det forunderlige er – at med Kristus – så er det muligt. Han har gjort alt, hvad der skal til, for at jeg kan få liv ved ham – og en dag evigt liv. Alt det, der var tabt ved syndefaldet – det giver han mig igen – af nåde!

Ja, udødelighed!

“Hvad der bliver sået i forgængelighed, opstår i uforgængelighed” (1 Kor 15,42).

Fantastisk! Den dag skal jeg virkelig leve livet! Med alt hvad det omfatter – meget mere end jeg kan forestille mig!

Skal vi ikke leve det liv sammen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *