At modtage

Ånd og liv

Gud giver os ikke blot det, som skal til for at mætte os fysisk. Ja, for han har ikke blot skabt os som væsener, som bare fungerer, hvis der bliver fyldt mad og vand på. Han har skabt os med åndelige behov!

Også denne dimension er med i Salme 104 (som vi har fordybet os i de sidste dage): “Du sender din ånd, og der skabes liv, du gør jorden ny” (vers 30).

Det sker i mit liv. Når jeg møder min Gud, og han taler til mit hjerte ved sin Ånd – så vækkes der liv i mig! Jeg bliver sensitiv for Gud og ønsker mig bare mere af ham. Jeg ønsker at være tjener for ham, og jeg fyldes med tanker og ideer om hvordan – dvs. han folder sit kald til mig ud. Og selvom mine daglige udfordringer ikke forsvinder – så ser jeg dem i et nyt perspektiv – hans i stedet for mit – og hans lys er også omkring udfordringerne.

Det er bare et helt andet liv!

Og faktisk har jeg selv lige oplevet det meget stærkt… Jeg har nemlig egentlig i en længere periode haft tillagt mig vanen, at jeg fik det meste af min åndelige opfyldning “på farten”. Og samtidig oplevede jeg en stigende trang til mere ro med Gud, kaldet til stilhed omkring samværet med Gud… så jeg bedre kan høre ham…

De sidste par uger har jeg haft de stille stunder næsten dagligt… ih, hvor skønt! Ja, han er med også “på farten” – men vi har også brug for stilheden sammen… Så jeg bare kan modtage hans ånd – hans genskabelse – hans liv – hans fornyelse – hans perspektiv.

Prioritér de stille stunder… siger jeg til mig selv – og til dig!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *