At modtage

Vent ikke til lyset bliver slukket

Et liv er så kort.

Jesus var ikke længe på denne jord – men han gjorde det, han kom for. Du er ikke længe på denne jord – men gør det, du kom for, mens du lever.

Pyh… der er noget stort og poetisk over ordene – men hvad betyder det så? Kort sagt – at alt har en tid. Jesus siger: “En kort tid endnu er lyset hos jer. I skal vandre, mens I har lyset” og “Tro på lyset, mens I har lyset, så I kan blive lysets børn” (Joh 12,35.36).

Nej, nej, nej – det betyder ikke, at man kan slukke for Jesus. Ham, som sagde: “Jeg er verdens lys” (Joh 8,12) slukkes aldrig.

Men – du skal tage mod lyset eller ham, når du mærker, du er tiltrukket af det… for det kan slukkes for dig – lig med – dit liv kan slutte uventet, eller du kan blive så optaget af alt muligt andet, og pludselig er dit liv gået – og du fik aldrig rigtig lukket lyset ind i dit liv.

Dit liv har en tid. Brug dit liv til at lukke lyset ind – til at tage imod Jesus. Det er bare det.

Det er faktisk det vigtigste, vi er her for. Og endnu vigtigere – det er også det bedste, der kan ske i ens liv. Igen billedligt sagt – så er livet med Jesus bare lysere! Gladere. Bedre på alle måder.

Lad ham tænde lyset! Fuldt blus. Nu!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *