Det er bare en del af livet. Der kommer forandringer, som vi ikke kan styre. Til tider knap nok påvirke. Nogen gange er det spændende, fordi nye døre og muligheder åbnes. Andre gange er det for spændende, usikkerheden gnaver, og vi ved ikke, om vi har det, der skal til for at lykkes. Selv forandringer, som vi selv ønsker os, kan udfordre os – for ved vi nu egentlig, om det bliver godt “på den anden side”. Måske er der også forandringer, som ville være gode for os – men vi har ikke modet til at gå derhen. Eller vi kan ikke se, at det er det, der skal til,…

Vi var sammen. Et dejligt fællesskab. I tro. Vi mærkede den fælles begejstring over Bibelen. Dybder i Guds ord. Stadig mere. Vi mærkede forventningens glæde. Hvad mere har Gud til os? Hvad mere kommer vi til at opleve her? I fællesskabet… “Hvis da trøst i Kristus betyder noget, hvis kærlig opmuntring, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig medfølelse betyder noget, så gør min glæde fuldstændig ved at have den samme kærlighed, med èn sjæl og ét sind” (Fil 2,2-3). Ja, det var det, jeg oplevede! Det var det, vi oplevede i fællesskabet. Et Åndens fællesskab… Og vi mærkede, at kærligheden voksede imellem os… der var omsorg… Det var et sted, hvor…

Næh, det ville jeg godt nok ikke forvente! “Han skød op foran Herren som en spire,som et rodskud af den tørre jord.”(Es 53,2) Tør jord. Hårdt som beton. Og så kommer en lille plantespire igennem! Og – der er jo ingen vand – alt er tørt – hvad lever den af? Og hvordan kan noget så fint og blødt og bøjeligt bryde den hårde jord? Et mirakel! Guds mirakel. Kapitlet handler om Jesus, som kom til denne jord. Og jeg tænker faktisk, at der sker det samme, når Jesus kommer ind i menneskehjerter i dag. Mirakler! Guds mirakel i et menneskesliv. Jesus kan bryde igennem noget, som er hårdt. Noget…

Jeg søgte efter et billede til et andet stykke – og så samtidig dette billede. Jeg kom til at tænke på, at Jesus er som min sol – og at han giver mig glæde. Og solen og lyset gør bare glad. Tænk bare på sommer og sol – og strand som på det her billede. Eller tænk på alle lyskæderne som kommer frem i denne mørke tid. Eller hygge indenfor med stearinlys. Jeg har boet i Afrika – og der var mange steder, som faktisk var ret triste – både huse og de ting, som voksede der… Men fordi solen næsten altid skinnede, så gjorde lyset, at der alligevel var…

Her sidder jeg igen. En ny morgen hvor jeg længes efter, at Herren fylder mit hjerte. Når det drejer sig om ham, så er jeg en slags “hurtigt-fordøjende”. Selvom jeg blev fyldt i går – så er det ikke nok for mig i dag. Jeg har brug for en ny forsyning. Og jeg bliver glad, når jeg læser dette vers: “De ydmyge skal spise og mættes,de, der søger Herren, skal lovprise ham,og de skal få nyt mod for evigt.”(Sl 22,27) Sådan kommer jeg frem for Gud i dag. I min egen skrøbelighed… Jeg kan ligesom ikke nå Herren, selv. Jeg mener, min længsel er større end min mulighed. For –…

Jeg var på kunstmuseum. Jeg betages af, når mennesker bruger den kreativitet, som Gud har lagt i os. Men denne gang var det lidt uforløst. Flere kunstnere fokuserede på alvorlige problematikker. De formåede at highlighte en smerte, som man kunne tage med sig ud af rummet. Uforløst. Åh, jeg følte med de mennesker, som det handlede om… Jeg mærkede deres uforløsthed inden i mig selv. Som en disharmonisk akkord som bliver ved med at larme. Som en træthed. Kropsligt og menneskeligt vækkede det min længsel efter forløsning. Efter fred. Og jeg kom til at tænke på, at det netop er det, som Gud gør. Gud forløser os! “Lovet være Herren,…

David var trængt. Ja, faktisk var hans liv måske begyndt sådan. I al fald var han den yngste af otte sønner. Og dengang Samuel skulle finde en konge blandt Isajs sønner, så havde Isaj ikke en gang brudt sig om at kalde David hjem fra fårene. Senere oplevede han at blive forfulgt af sin svigerfar, ringeagtet af sin kone, svigtet af sin rådgiver og hele tiden i kamp med filistre og andre folkeslag. Men – David havde en ven! Jeg tænker, at det var en del af Guds plan for David. Gud vidste, at David havde brug for en rigtig god ven. En ven, som han kunne være fortrolig med.…

Paulus fortæller her om en af de værste situationer at være i: “Da vi kom til Makedonien, fandt vi ingen ro, men var i alle måder trængt: udefra af strid, indefra af frygt” (2 Kor 7,5). Fyldt af uro. Det udefra er bare så stærkt, at man bliver væltet indeni. Frygten der raser rundt. Alligevel oplevede Paulus, at Gud var der og trøstede ham i situationen: “Jeg er fuld af fortrøstning, overvældet af glæde midt i al vores trængsel” (vers 4). Det er ret stærkt – han var ligefrem overvældet af glæde. Øjensynlig af en anden glæde end det, som skete i Makedonien. Han siger: “Men Gud, der trøster de…

Livet er så stærkt – og så skrøbeligt på en gang. Lige så langt som et enkelt øjeblik til tider kan føles – lige så hurtigt flyver livet… Moses siger i sin bøn, Salme 90, noget om livet: “Vores leveår kan være halvfjers,eller firs, hvis kræfterne slår til,men al deres stolthed er elendighed og ulykke;hastigt går det, så flyver vi bort.”(Vers 10) Kort… så derfor er det vigtigt: “Lær os at holde tal på vore dage,så vi får visdom i hjertet.”(vers 12) Og den eneste visdom vi har brug for – er visdommen til at kende Gud – ja, til at modtage fra Gud… se her: “Mæt os om morgenen…